Læring og fysisk aktivitet – Del 1

Da jeg skulle afslutte min professions bachelor i 2010 valgte jeg at skrive om Læring og fysisk aktivitet. De kommende dage vil jeg her på bloggen dele lidt af min opgave med jer.

Læring og fysisk aktivitet
Jeg finder det spændende og yderst relevant i forhold til min kommende profession og virke som lærer (red. Og personlig træner) at undersøge, om læring påvirkes af fysisk aktivitet. Påstande om, at der er en sammenhæng imellem fysisk aktivitet og læring har figureret i mange år inden for det pædagogiske felt[1]. Tendensen har været diskuteret såvel pædagogisk som politisk og ofte fyldt meget på dagsordnen. Men det er ikke altid, der har været overensstemmelse imellem forskningens resultater og de udsagn, der anvendes i den pædagogiske og politiske verden, hvilket har betydet, at der med tiden er skabt en del myter og usandheder på området. Grundet disse myter havde jeg også en klar forestilling om, at der fandtes en kausal sammenhæng imellem fysisk aktivitet og læring, inden jeg begyndte på denne opgave.

Formålet med opgaven er, at belyse nogen af de resultater, der er fastlagt, beskrive hvilke faktorer der er vigtige, og belyse en mulig sammenhæng imellem fysisk aktivitet og læring. For at kunne gøre dette, må jeg kortlægge, hvad der ligger i begrebet læring, hvor jeg som udgangspunkt vil bruge udpluk af Knud Illeris teorier og hans lærings trekant. Derudover vil jeg se nærmere på forskellige undersøgelser omkring fysisk aktivitet og læring.

Fysisk aktivitet
I opgaven vil jeg bruge termen fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet forstås således:

”Fysisk aktivitet beskriver i udgangspunkt ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen, og er således relateret til et fysisk og humanbiologisk perspektiv. Idræt er endvidere et sociokulturelt fænomen. Imidlertid anvendes fysisk aktivitet i mange undersøgelser som et fælles begreb, der inkluderer både idræt, bevægelse, motion, fitness og fysisk og motorisk træning. Derfor vil jeg undervejs primært bruge dette overbegreb…”[2]

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bevæger sig minimum 60 minutter om dagen med moderat intensitet og 2-3 gange om ugen med stor intensitet og kraftig puls. Et af de steder, hvor der virkelig er mulighed for en indsats inden for dette område, er i folkeskolen. Fysisk aktivitet må medtænkes i højere grad end tidligere, hvis den generelle negative udvikling i sundhedstilstanden skal vendes. Men kunne der være andre konsekvenser af mindre fysisk aktivitet, f.eks. med hensyn til børns læring?

Fortsættelse følger de kommende dage….

/CJ


[1] Taarsted Jørgensen, Henrik (Marts 2008) – Krop, fysisk aktivitet og kognitiv læring – Kvan 80 – s. 59-72

[2] Taarsted Jørgensen, Henrik (Marts 2008) – Krop, fysisk aktivitet og kognitiv læring – Kvan 80 – s. 59-72

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: