Læring og fysisk aktivitet – Del 2

Børns opvækst og vilkår har gennem de seneste år ændret sig drastisk, ikke blot i Danmark, men i hele den vestlige verden. Det er generelle ændringer som øget institutionalisering, ændrede legemønstre og transportformer, som har gjort sig gældende[1].

For børn, såvel som voksne, kan det have konsekvens i form af at den daglige fysiske aktivitet nedsættes. Kroppen bruges mindre, hvilket tydeligt ses ved befolkningens generelle faldende aktivitetsniveau. Dette kan have væsentlig betydning for forandringer i BMI[2], konditionsniveau og fedmeforekomst. Derudover kan man nu allerede spore livsstilsrelaterede sygdomme helt ned til 9 års alderen[3].

Et lavere konditionsniveau, et højere BMI og tydelig stigende fedmeforekomst kan ses som et udtryk for, at børn bruger deres krop mindre. I hvert i fald i konditionsmæssige sammenhæng og mere energikrævende sammenhæng, men måske også i almindelighed. Tendensen er den samme verden over, børn bliver federe og federe[4]. Mange lærere, pædagoger, trænere og forældre har de seneste år givet udtryk for bekymring omkring børns motoriske færdigheder. Nogen mener, det står så skidt til, at børn ligefrem er dårligere motorisk end for blot få år siden. Situationen har betydet, at der har været stor opmærksomhed på fysisk aktivitet ud fra et sundheds- og forebyggelsesmæssigt perspektiv blandt børn og unge, men også for den store brede befolkningsgruppe[5].

Forskere og teoretikere har i de seneste år baseret meget af deres arbejde på, at børns kognitive udvikling kan ses som et forhold imellem kropslig sansning, bevægelser og handlinger. Ud fra denne teori har forskere undersøgt, om der er sammenhæng imellem børns bevægelse/koordination og deres kognitive udvikling. Denne forskning har ført frem til en kobling imellem motorik/koordination tæt koblet til den kognitive udvikling. Derfor antages motorisk træning at være en mulighed til at styrke børns kognitive udvikling, dog primært i tilfælde, hvor den kognitive udvikling ikke er alderssvarende eller mangelfuld[6]. Andre forskere hævder, at fysisk aktivitet i sig selv fremmer læring[7]. Udover sundhedsfremmende perspektiver kan der altså ses kognitive og læringsteoretiske perspektiver, hvor krop, bevægelse og fysisk aktivitet er centrale områder. Hvis man derudover tilføjer, at forskningen peger på at leg og fysisk aktivitet er områder for personlig og social udvikling, så er der flere vigtige områder i et barns liv, der kan blive berørt af mere eller mindre bevægelse og fysisk aktivitet. Der kan således være gode grunde til at undersøge, om mere fysisk aktivitet i forbindelse med skolen kan have positiv indflydelse på børnenes selvopfattelse og deres sociale kompetencer – og derigennem børnenes læringsmæssige situation.

”Intelligensen sidder snarere i kroppen end i hovedet, og derfor kan vi udvikle hele vores intelligens ved at dyrke bevægelsesmæssige aktiviteter”, mener Per Fibæk Laursen[8]

I et historisk perspektiv har krop og bevægelse kun haft en beskeden betydning for læring. Man har i overvejende grad gået ud fra en form for negativ sammenhæng, som ofte er kommet til udtryk i ordsproget ”Har du det ikke i hovedet, så har du det i benene”. Altså enten er du en god tænker, eller også har du gode kropslige evner og færdigheder. Læring blev først og fremmest anset som en åndelig, kropsuafhængig eller i det mindste en kropsfjern proces. I dag snakkes der i forbindelse med læring meget om informationsbehandling. Dermed sigtes der imod, at det først og fremmest bliver til en proces og struktur. Disse processer bliver i nyere tid sat i forbindelse med hjernen. Vi er altså begyndt at koble det kropslige, fysiologiske med det kognitive.

Hvis man vil tage stilling til hvilke varige ændringer i læring, adfærd og oplevelse fysisk aktivitet kan frembringe, kræver det en nærmere undersøgelse af disse områder.

Fortsættelse følger de kommende dage….


[1] Grønfeldt, Vivian (2007) – Børnenes kropskompetencer, selvopfattelse, motorik og læseevne – Ballerup og Tårnby.

[2] Body Mass Index – Et forholdet imellem vægt og højde.

[3] Ny viden – Stakåndet ungdom -http://www1.sdu.dk/Adm/InfoK/Webnyt/nyviden2001/nyviden3_2001/4.htm

[4] Dagens sundhed (Marts 200) – Børn og fedme – http://dagenssundhed.dk/index.php/Vaegttab/Boern-og-fedme.html

[5] Ny viden – Stakåndet ungdom -http://www1.sdu.dk/Adm/InfoK/Webnyt/nyviden2001/nyviden3_2001/4.htm

[6] Grønfeldt, Vivian (2007) – Børnenes kropskompetencer, selvopfattelse, motorik og læseevne – Ballerup og Tårnby.

[8] Fruergaard-Pedersen, Christina (2008) – Fysisk aktivitet og kognitiv læring (Samlede afhandling) – Århus Universitet.

/CJ

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: