Tip! Sundere kosmetik og husholdning

Efter gårsdagens blog omkring toxiner, følger der idag et lille tip om, hvordan man kan mindske sin udsættelse for dem. Igår fokuserede vi på økologi, idag kigger vi på kosmetik og husholdningsprodukter. Kosmetik og husholdningsprodukter er nemlig en kæmpe toxin byrde for de fleste, især kvinder, da mange snildt bruger mellem 10 og 20 ‘produkter’ om dagen. Sæbe,shampoo, barberskum, parfume, fugtighedscreme, solcreme – you name it, det er altsammen giftigt. Medmindre man selvfølgelig køber fra de rigtige steder. Nedenstående er et link til Environmental Working Groups hjemmeside, hvor man kan søge på sine produkter og tjekke deres toxinindhold. Hvis produkterne har fået en usikker bedømmelse, anbefales det selvfølgelig at skifte dem ud med sundere produkter.

http://www.ewg.org/skindeep/

God søgning 😉

/RT

Reklamer

Sprøjtemidler og diabetes

De fleste folk er nok inderst inde af den overbevisning, at økologisk mad er bedre for deres sundhed. Det er dog nok de færreste, der ved, hvor meget det rent faktisk kan betyde. Tænkt over det, hvor tit har du ikke tænkt “Økologi..jooh det er nok godt, men jeg tager den billige frugt istedet”?

Dagens blog handler om, hvorfor det er en rigtig god idé altid at købe så meget som muligt af sin mad økologisk. Der er flere tusinde kemikalier i vores miljø idag, som kan have skræmmende effekter på vores sundhed og kan kobles til bl.a. nedsat thyreoidea funktion, ADHD, dårlig insulin følsomhed og diabetes mm. Idag fokuserer vi på diabetes.  Et studie, der kiggede på forurening i menneskekroppen i relation til diabetes, viste, at de personer med størst mængde forurening i deres serum havde 38 gange større chance for at få diabetes end de med mindst forurening. Forstyrret insulin receptor følsomhed pga. toxiner er en af grundene til dette. Toxiner fra miljøet (pesticider, parabener, parfume, tungmetaller, phthalater mm.) parkerer på insulin hormonets holdeplads i cellerne. Dette gør at insulinhormonet ikke kan videregive sin besked om at åbne cellen op til indførsel af næring. Denne næring bliver så videresendt til fedtcellerne og lagret som fedt. I det lange løb vil dette så føre til diabetes, som ses af det tidligere nævnte studie.

En god måde at mindske sin udsætning for forurening på, er selvfølgelig at købe økologi. Andre ting, der kan hjælpe, og som i vores verden er nødvendig for næsten alle, er at sørge for at holde tarmfloraen optimeret, få nok fiber samt nok protein og nutrienter til leverudrensning. Flere indlæg vil følge omkring optimering af leverudrensning.

/RT

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12608524

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20478945 

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20064776

http://care.diabetesjournals.org/content/29/7/1638.long

Undgå gluten!!

Dagens blog er en kort forklaring på, hvorfor man bør undgå gluten.

Når man spiser gluten, hvad enten man har cøliaki eller ej, bliver et protein kaldet zonulin opreguleret. Zonulin er en slags dørmand i tarmsystemet der sørger for at åbne og lukke noget kaldet zonula occludens, som kan sammenlignes med små døre. Når zonulin bliver opreguleret åbnes disse døre i tarmsystemet, hvilket gør at diverse proteiner og toxiner kan slippe ind i blodet. Når fremmede proteiner slipper ind i blodet, angriber imunforsvaret disse fremmede proteiner. Hvis disse fremmede proteiner så minder om proteiner kroppen skal bruge til at fungere, så som beta cellerne i bugspytkirtlen fx. jamen så bliver de også angrebet og wupti, autoimmun sygdom som i dette eksempel ville være type 1 diabetes.

Zonulin findes ikke kun i tarmsystemet, men kontroller også adgang til hjernen. Det vil sige, at der også bliver åben adgang til hjernen, når man spiser gluten, hvilket højst sansynligt er en af grundene til, at studier har vist, at glutenfri kost kan  hjælpe diverse hjerne relaterede sygdomme så som ADHD, autisme og selvfølgelig autoimmune sygdomme.

Der findes dog andre proteiner der minder om gluten, hvilket er grunden til at ikke kun gluten, men alle former for korn, bælgfrugter og gryn bør undgåes. Endnu en god grund til at spise paleo, hvadenten man er syg, rask, aktiv eller stillesiddende.

/RT

Scand J Gastroenterol. 2006 Apr;41(4):408-19. Drago S, El Asmar R, Di Pierro M, Grazia Clemente M, Tripathi A, Sapone A, Thakar M, Iacono G, Carroccio A, D’Agate C, Not T, Zampini L, Catassi C, Fasano A.
Gliadin, zonulin and gut permeability: Effects on celiac and non-celiac intestinal mucosa and intestinal cell lines.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20406576

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20683204

Peanuts og peanutsmør

Peanuts og peanutsmør er udbredt føde hos de fleste folk, hvadenten de er bodybuildere eller bare lækkersultne små børn. De fleste moderne diætister ser peanuts som sunde, da der jo er en god mængde protein og sunde fedtsyrer. Der er dog flere ting ved peanuts, der gør at de er langt fra en optimal føde. Hvis man har fulgt med på bloggen, vil man have set at vi anbefaler en paleo kost fri for gryn/korn/bælgfrugter og mælkeprodukter. Det skyldes at det simpelthen ikke er godt nok at kigge på makronutrienterne, der er mange andre ting ved mad der er mindst ligeså vigtigt. Så hvorfor ingen peanuts?

Peanuts er ikke nødder, men er teknisk set bælgfrugter, fødevarer i denne kategori indeholder ofte en høj koncentration af lektiner. Lektiner er en slags protein,  der kan forårsage skade i den menneskelige krop ved at trænge ufordøjet igennem tarmen og ind i blodet. Her kan lektinerne binde til diverse organer og forårsage store skader. Lektiner er højst sansynligt også grunden til at så mange udviser allergiske reaktioner overfor peanuts. De spiller desuden en rolle i de fleste autoimmune sygdomme, type 1 diabetes, arteriosklerose og mavesår. Nå, nok om lektiner..der findes nemlig også andre dårlige ting i peanuts.

Aflatoxin er en slags skimmelsvamp der findes i små mængder på peanuts. Der er fundet sammenhæng mellem udsættelser for aflatoxin og både leverkræft og nedsat vækst. Peanuts indeholder også små mængder plante-østrogener, hvilket ikke er noget de fleste burde være interesserede i.

Løsningen? Spis istedet rigtige nødder så som hasselnødder, paranødder, macademia nødder, pecan nødder og valnødder. Undgå desuden korn og bælgfrugter da mange af dem har samme egenskaber.

/RT

Kredsløbstræning, sundhed og vægttab.

“Det er ikke nok at vægttræne, det kommer man ikke i ‘god form’ af” Hvor mange gange har vi ikke hørt det? Dagens blog bliver skrevet med henblik på at kaste lidt lys på hvad kredsløbstræning egentlig er og hvorfor traditionel kredsløbstræning ikke er optimalt i forhold til hverken at opnå sundhed eller vægttab.

Fitness-piger, bodybuildere og sundhedsfreaks, ja egentlig alle der gerne vil ‘i form’, har i mange år troet at kredsløbstræning er essentielt for at komme i form og blive sund. Dette kommer højst sandsynligt af, at fordi folk ikke forstår, hvordan de aerobe og anaerobe processer i kroppen egentlig virker. Med udspring fra Kenneth Cooper’s teori om, at den bedste form for træning, er træning der isolerer det aerobe system, har hele verden nu accepteret at løb,cykling, eller svømning som det sundeste man kan lave. Så længe det altså er lav til middel intensitet lige midt i fedtforbrændingszonen. Dette er alt sammen bygget på myter og dårlig forståelse af kroppen som helhed – læs videre og se hvorfor.

Aerob respiration

Aerob respiration, er respiration med ilt. Denne form for respiration sker, når pyruvat molekyler bliver ført ind i cellens mitokondrier, for derefter at blive lavet om til ATP (kroppens energikilde) ved hjælp af Krebs cyklussen og elektrontransportkæden. Aerob respiration er en forholdsvist langsom proces sammenlignet med anaerob respiration. Dette er blandt andet grunden til at aerob respiration er den primære form for respiration under konventionel kredsløbstræning, da energibehovet ikke er stort nok til at kroppen gider starte den anaerobe respiration.

Anaerob respiration

Anaerob respiration betyder respiration uden ilt. Dette er hvad der sker når glukose i kroppens celler bliver omdannet til pyruvat. Denne form for respiration dominerer ved høj-intensitets arbejde, da det er en hurtig proces. Det er dog vigtigt at huske at aerob og anaerob respiration IKKE kan isoleres, der er konstant samarbejde mellem de to processer så at sige.

Cellens respiration

Hvordan hænger det sammen?

Når de fleste folk gerne vil i form, eller tabe sig, går de som regelt igang med at løbe eller cykle. Dette afsnit går ud på at forklare hvorfor det ikke er den meste effektive måde, og endda kan være ineffektivt. Den anaerobe respiration foregår, som sagt, mange gange hurtigere end den aerobe. Dermed bliver der lavet en masse pyruvat gennem anaerob respiration. Denne pyruvat skal så igennem den aerobe respiration og den aerobe respiration bliver dermed stimuleret MEGET MERE, end ved lav-intensitets ‘kredsløbstræning’. Det vil sige at ved at træne dit anaerobe system gennem høj-intensitets styrketræning, vil du også få en mere effektiv aerob respiration og dermed et sundere kredsløb.

Men hvordan taber man sig så, når man ikke er i fedtforbrændingszonen? Høj-intensitets træning aktiverer noget kaldet hormonfølsom lipase. Hormonfølsom lipase sørger for at tage fedt fra fedtcellerne og sende det til musklerne, hvor det kan blive omdannet til energi. Høj-intensitets træning hæver desuden diverse fedtforbrændende hormoner så som testosteron og væksthormon. Høj-intensitets træning er også med til, ved hjælp af anaerob respiration, at tømme musklerne for glykogen. Dette gør at man bliver mere følsom overfor hormonet insulin, en utrolig vigtig faktor for en god kropskomposition. Konventionel aerob træning medfører ikke disse positive tilvænninger, men hæver derimod kortisolniveauet betydeligt, hvilket kan føre til fedtlagring omkring maven – en dejlig muffintop så at sige.

Konklusion

Styrketræning, der tømmer musklerne for glykogen og sætter gang i den anaerobe respiration, vil også maksimalt styrke den aerobe respiration, eller ‘kredsløbet’, som nogle ynder at kalde det. Styrketræning skaber desuden et hormonelt miljø der tilgodeser fedtforbrænding, hvilket konventionel lav-intensitets ‘kredsløbstræning’ ikke gør. Hvis du er træt af at løbe, og endda højst sansynligt ikke taber dig, eller ser positive forandringer i dit blodtryk, så ved du nu hvorfor. Følg med senere for et eksempel på styrketræning med henblik på fedttab.

/RT

Udos choice

Udos choice er en økologisk olieblanding som er en kilde til et højt indhold af Omega-3-fedsyrer og med et højt indhold af flerumættet fedt.

Udos choice er en unik blanding  af olier og ernæringsmæssige sekundære stoffer som opfylder kroppens behov for de essentielle fedstyrer.

Udos choice er formuleret af Udo Erasmus, og består af certificeret økologisk olier fra hørfrø, solsikkefrø og sesamfrø, med uraffinerede olier fra risklid- og riskimolie, havreklid- og havrekimolie, økologisk kæmpenatlys og lectin.

Essentielle fedstyrer Omega 3 og Omega 6 er overordentlig følsomme overfor lys, varme og ilt, derfor erUdos choice Ultimate Oil Blend mekanisk koldpresset.

Den færdigpressede olie er hældt på nitrogen skyllede glasflasker ved lav temperatur uden lys eller ilt for maksimum friskhed og stabilitet. Olien er hældt på glasflasker, idet olien kan reagere med plastik.

Udos choice var den første olieblanding på det danske marked som satte fokus på betydningen af omega 3 og 6 i én blanding. Mængdeforholdet mellem fedtsyrerne, kvaliteten af råvarerne og fremstllingsprocessen samt det brede spektrum af specialolier og antioxidanter, gør olieblandingen optimal. Hele 9 forskellige olier fra vegetabilske frøarter er sammensat i en perfekt synergi.

For bedst resultat indtages Udos choice med maden. Det øger optagelsen af olien.

Udos choice Ultimate Oil Blend skal opbevares på køl. Olien kan fryses for at forlænge holdbarheden.

Jeg anbefaler ofte mine kunder 10g til morgen og 10g til aften, som start dose. Efterfølgende tilpasses doseringen individuelt, alt efter kundes mål og kundes kost.

Kontakt Casper Jespersen for køb af Udos Choice – Jespersen.casper@gmail.com – 23373085

/Kopieret fra forhandlers hjemmeside.

Konflikt, diskussion og kritik?

Dele af artikel er skrevet i samarbejde med Søren Torp og dele brugt til eksamen i Psykologi.

I hverdagen møder vi konflikter i mange forskellige situationer. Konflikter opstår bla. i politik, medierne, undervisningssammenhæng, mennesker imellem, internetfora og i vore egne tanker. De seneste års aktivitet på forskellige internet fora har ofte ført til konflikter med mig involveret. De har været startet som konstruktive og til tider skiftet til mindre konstruktive. Jeg har set lidt nærmere på begrebet, da jeg finder det interessant. Hvorfor mon mange mennesker opfatter konflikter negativt og noget man skal forsøge at undgå? For mig er konflikter en vigtig del af min persondannelse og kommende fremtid som et moderne menneske i et moderne samfund. Vigtige meninger og pointer kommer ofte til udtryk i disse hede debatter.

Begrebet konflikt kommer af det latinske ”conflictus”, som betyder sammenstød.  Ved begrebet sammenstød forstås forskelle i tænkning, positioner og interesser. Begrebet konflikt, mener jeg ikke alene skal ses som et negativt fænomen. Jeg mener derimod, at konflikter er med til at udvikle forholdet mellem to parter. Konflikter kan være med til at synliggøre forskelle i værdier og holdninger, og dermed skabe en øget forståelse af modparten.

Igennem tiden har det at arbejde med konflikter haft mange forskellige betegnelser. Først arbejdede man med konfliktløsning, hvilket var meget produkt- og løsningsorienteret. Senere kom begrebet konflikthåndtering, hvilket havde fokus på, at konflikter var noget professionelle skulle løse. Dette er dog ikke altid at foretrække, da det ikke relationsudviklende. Herefter kom begrebet konflikttransformation ind i billedet, hvilket har fokus på konflikten som en relationsudviklende proces. Derved gøres der op med den tidligere opfattelse af, at konflikter har haft tendens til at blive opfattet negativt.

Når jeg taler om konflikter, er jeg nødt til at kigge på begrebet kommunikation. Dette er væsentligt, da kommunikation altid vil være grundlaget for at en konflikt vil opstå. Kommunikation sker mellem 2 eller flere parter, om det fælles tredje. Kommunikationstrekanten kan grafisk fremstilles således.

A og B forholder sig til C, med hver deres syn. Grundet dette forskellige syn vil en konflikt kunne opstå.  Synet på C dannes ud fra hver enkelt livshistorie, psykiske bagage, kulturelle baggrund, aktuelle rolle etc. Linjen mellem A og B repræsenterer deres interpersonelle relation. Forholdet mellem A og B vil blive påvirket efter måden hvorpå de forholder sig til hinanden. Her har tonefald, mimik og kropssprog stor indvirkning modpartens opfattelse af relationen.

Når det interpersonelle forhold mellem A og B, er godt og nært ligeværdigt, er der god mulighed for at arbejde konstruktivt med det fælles tredje.

Igennem konflikter er vi nød til at tag stilling til andre individer, deres holdninger, interesser og behov. I denne interaktion kan der opstå gnidninger og modsætninger, disse modsætninger vil være med til at danne os som individer. Konflikter er i sig selv ikke destruktive, men måden de håndteres på vil afgøre om udfaldet bliver konstruktivt eller destruktivt.

Ifølge Johnson og Johnson er konflikter konstruktive hvis:

– Værdsætter forskelligheder og måden, hvorpå de beriger læringsprocesser, beslutningsprocesser og problemløsninger.

– Søger fælles fordel, forstår, at deres interesser er gensidige, og prøver at finde et fælles grundlag.

– At tillidsfulde og trykke ved både deres egen formåen og klassekammeraterne eller de andre deltageres formåen med hensyn til at anvende de samme konflikthåndteringsprocedurer på en kompetent måde.

– Rutinemæssigt reflekterer over, hvordan de håndtere konflikter, og hvor godt det fungere.

Konflikter bliver mere destruktive når:

– Resultere i, at en deltager vinder på den andens bekostning.

– Skaber vrede, forbitrelse, sårede følelser og mistro.

– Mindsker muligheder for at håndtere og løse fremtidige konflikter på en konstruktiv måde

Sociale konflikter har derfor stor betydning for, hvordan den sociale kompetence formes og udvikles. Igennem konflikter vil mennesker udvikle relationer til hinanden. Mennesker vil opnå indsigt i egne handlinger og egen rolle i forhold til andre mennesker. Gode evner til konflikttransformation hænger sammen med gode evner til at danne og opretholde venskaber, succesfuld optagelse i kammeratgrupper, øget evne til at sætte sig i andres sted og øget social forståelse. Dermed er det vigtigt, at man som menneske arbejder bevist med konflikter og en konstruktiv håndtering heraf. Denne transformation skaber vigtige læringssituationer for de involverede både her og nu og senere i livet.

Det anvendte sprog i konflikter er af stor betydning. Et optrappende sprog vil være præget af afbrud, bebrejdelser, fortolkninger, manipulation, abstraktioner og generaliseringer. Her vil opstå personangreb, frem for beskrivelser af det fælles tredje. I kontrast til dette, ses det mere afspændende og udforskende sprog. Dette sprog er præget af tydeliggørelse, klargøring af egne positioner og interesser, konkretiseringer, undersøgelse, det at give plads til at lytte færdig, fokus på nutid og frem og en klar adskillelse mellem problemet og personen. Grundlæggende set ønskes her en løsning af konflikten. Det afgørende for at sproget kan blive af afspændende og udforskende betydning er, at parterne kan møde hinanden og møde konflikten og forskelligheden.

Når man vælger at udstille sin træning, livsstil og form offentligt på internettet må man være parat til debat, mening og konstruktiv kritik. Man kan ikke blot forvente at folk roser en til skyerne og tager alt for gode varer. Hvis man ikke ønsker denne indblanding, fra andre, kan man i mine øje blot skrive sin dagbog, blog eller logbog i et word dokument på computeren. Jeg synes det er en stor skam hvis kritikken, kommentarerne og konflikterne forsvinder. Med en fælles interesse for træning, livsstil og sundhed, har vi brug for diskussion og derigennem modstridende interesser og konflikter for at skabe udvikling. Jeg håber i fremtiden at folk vil være kritiske, konstruktive og tag de nødvendige og udviklende konflikter. Jeg ser frem til kritiske meninger og debatter.

/CJ & Søren Torp