Hvem var Darwin?

Hvem var Darwin?

Charles Darwin var manden, der ændrede verdens syn på det levende. Darwin opdagede, at livet har udviklet sig gennem mange millioner, og at mennesket også er resultat heraf. Darwin er med andre ord grundlæggeren af evolutionsteorien, teorien om livet udvikling. Før Darwin kom med sin teori, mente man, at alle dyr, mennesker og planter var skabt af Gud. Man mente også, at livet ikke havde forandret sig og ikke ville forandre sig.

Evolutionsteorien

Igennem mange mange år rejste Darwin verden rundt, for at observere og nedskrive alt om dyr. Han er specielt kendt for hans mange observationer på Galapagos ørerne.

Der gik dog over 20 år inden Darwin fik skrevet en bog med sine ideer og observationer. Da Darwin fik samlede alle sine noter og fik bogen udgivet i 1859 vakte bogen stor opmærksomhed. Alle 1000 bøger blev udsolgt på få dage, hvilket var meget usædvanlighed på denne tid. Derfor måtte der straks trykkes flere. Nogle læsere blev forargede, mens andre kunne se det spændende i teorien. Alle måtte dog respektere, at Darwins teori var godt underbygget. Teorien holdt og er i dag den eneste teori om livets udvikling, som er seriøst dokumenteret.

Darwins teori om hvordan livet udvikler sig, kaldes evolutionsteorien. Den forklarer, hvordan livet udvikler sig. For at forstå teorien, er der en række begreber man skal kende til. Det er begreber som fødselsoverskud, naturlig selektion, naturlig variation og artsdannelse.

Fødselsoverskud

Dyr føder mange flere unger end der er føde til. Dyrene lever derfor ofte i konkurrence om føden. De kan også konkurrere om meget andet. F.eks. kan fugle konkurrere om redehuller eller om træer med god beskyttelse af reder, myrer kan konkurrere om solbeskinnede pladser til at etablere nye myretuer og bævere om vandløb med gode muligheder for at bygge dæmninger.

De bedst egnede overlever

Den mest kendte sætning fra evolutionsteorien er “Survival of the fittest”. Hos mange dyr er det ofte en styrkeprøve, der afgøre, hvem der kommer til at parre sig- Det vil sige, at det kun er den stærkeste han, der parrer sig med hunnerne. På den måde er det egenskaberne fra den stærkeste han der gives videre til ungerne. En anden måde at give sine egenskaber videre til ungerne består i at tiltrække hunner. Danske forskere har undersøgt, hvilke landsvaler der var bedst til at tiltrække hunner. Ved at klæbe længere halefjer på svalerne, har de påvist, at hunnerne tiltrækkes af de hanner, der har længst halefjer.

Det er altså ikke kun hannernes styrke, men flere andre ting, der afgøre, hvem der overlever og får afkom. Derfor skal sætningen “Survival of the fittest” oversættes til “De bedst egnede overlever”. Begrebet “fittest” stammer fra biologien, og betyder at være egnet til at overleve.

Den naturlige variation

I et kuld med kattekillinger er det let at se, at alle ungerne er forskellige. Det er også let at se hos hunde og andre store dyr. Men det gælder for alle dyr inden for samme art, at individerne er forskellige. Forskellen skyldes, at alle hunnernes æg og hannernes sædceller er genetisk forskellige. Det er også derfor, vi ikke er helt magen til vores søskende. Hos mennesker er fødekonkurrence de fleste steder sat ud af kraft – for mad er der nok af.

Den naturlige selektion

Man kan spørge, hvordan dyrene f.eks. bliver stærkere, højere, bedre camoufleret eller får længere halefjer. Hvis man vil forstå, hvordan giraffens hals er blevet så lang, må man se på giraffens føde og mulighed for at nå den. En giraf lever af blade, men konkurrerer med andre giraffer og dyr, der også lever af blade. Da der jo ikke er føde nok til alle, må nogle dø af sult. Det, at nogle klarer sig og andre bukker under, kalder man for selektion. De dårligst egnede, f.eks. de lavere giraffer, bliver selekteret bort. Deres arvelige egenskaber, f.eks. mindre højde, bliver altså ikke ført videre.

Igennem flere artikler her på bloggen vil vi komme omkring Charles Darwins teorier. Herunder vil vi skrive artikler omkring kost og evolution.

/CJ

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: