Thomas Moser – Kan fysisk aktivitet gjøre oss klokere?

Igennem en større metaanalyse har Thomas Moser lavet en oversigt over resultaterne af 9 forskellige empiriske forsøg fra 1969-1994. Alle disse undersøgelser bidrager til en vurdering af sammenhængen imellem fysisk aktivitet og læring. Nogen af undersøgelserne er metaanalyser i sig selv med omkring 180 undersøgelser i en enkelt undersøgelse. På baggrund af undersøgelserne konkluderer Thomas Moser:

”Utvikling av et høyt kognitivt funksjonsnivå krever, ved siden av genetiske forutsetninger, handlinger der de kognitive prosessene som skal forbedres bliver brukt. Om denne utviklingen kan bli fremmet ved hjelp av bevegelse er for tiden et heller ubesvart spørsmål. ” [1]

Thomas Moser formoder, at forklaringen på at det i pædagogiske kredse ofte konkluderes, at der er en sammenhæng, kan skyldes to forskellige måder at se på tingene. Man skildrer ikke imellem korrelative sammenhænge og kausale sammenhæng. Det kan godt være, at det motorisk svage barn også har svagheder, når det gælder det kognitive område (korrelativ). Men en sådan observation bør ikke føre til konklusionen, at denne ene faktor er årsagen for alle børn (kausale). Det at motorik og læring hænger sammen, betyder ikke automatisk, at motorikken er årsagen til læring. Lige såvel kunne det være omvendt. Det kunne være således, at et barn med svage kognitive forudsætninger, ikke forstår hvordan grundlæggende bevægelsesopgaver bør løses, og dermed ikke er i stand til at skaffe sig den fornødne bevægelseserfaring, som ellers ville være en naturlig følge af forsøgene på at løse bevægelsesopgaven.

Ifølge Thomas Moser skal man altså passe meget på med disse hurtige konklusioner:

”Ut fra foreliggende empiriske-analytiske funn til sammenhengen mellom motorikk og kognisjon bør en altså være varsomt med tanke på alt for bombastiske påstander. Det er derfor heller ikke overraskende at det hittil nesten ikke finnes forskning om hvilken pedagogisk-didaktisk tilnærmning som har det beste kognisjonsfremmende potensialet”[2].

Thomas Moser mener derimod, at man med fysisk aktivitet skal åbne op for nye udfordrende og stimulerende erfaringsmuligheder igennem positiv følelsesmæssig involvering, udpræget legeorienteret og med en stor grad af selvstyring. Positive sociale relationer må fremmes og udnyttes i udviklingsprocessen[3].


[1] Moser, Thomas (2000) – Kan fysisk aktivitet gjøre os klokere? – Kroppsøvning 51 s. 24-29

[2] Moser, Thomas (2000) – Kan fysisk aktivitet gjøre os klokere? – Kroppsøvning 51 s. 24-29

[3] Moser, Thomas (2000) – Kan fysisk aktivitet gjøre os klokere? – Kroppsøvning 51 s. 24-29

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: