Motoriske effekter af fysisk aktivitet

Sammenhængen mellem motorik, læring og motoriske behandlingsforslag i forbindelse med forskellige læringsvanskeligheder, har været udgangspunkt for meget forskning igennem de seneste 100 år. Man startede undersøgelserne med de såkaldte vanskelige børn. Senere hen fandt man igennem forskningen frem til ADHD syndromet. I denne diagnose indgår afvigelser i både motoriske og kognitive elementer i syndromerne. Relationen imellem motoriske funktioner og læring, og de problemer der kan opstå heraf, har været afsæt for megen forskning og praksis rettet mod at imødegå eller afhjælpe afvigelsen og forebygge problemerne.

Det er nærliggende, at bevægelseserfaringer danner grundlag for ændringer i bevægelsesadfærden og oplevelsen af bevægelser. Mange og mangfoldige bevægelseserfaringer over tid styrker den motoriske kompetence, det vil sige helheden af forudsætninger for styring og kontrol af bevægelser[1]. Hensigtsmæssige bevægelseserfaringer i barndommen fører som regel til højere motorisk niveau, og på den anden side, manglende motorisk træning, til manglende motoriske niveau. Det er i læringssammenhæng værd at bemærke, at der findes tydelig negativ sammenhæng, i den forstand at et svagt motorisk niveau hyppigt optræder sammen med andre former for lærings- eller udviklingsvanskeligheder. Dette betyder dog ikke, at der er en kausal sammenhæng mellem de 2 forhold, kun at de i nogen udstrækning optræder samtidig.

Der kan dokumenteres svag til moderat sammenhæng imellem motorisk niveau og kognitiv funktion, dog aftagende med alderen[2]. Dog har man endnu ikke fundet frem til valid videnskabelig dokumentation for behandlings- og træningsstrategier, der har effekt på de kognitive områder[3]

Børn med motoriske problemer har et selvstændigt problem her og nu. Motorisk usikkerhed eller manglende fysiske færdigheder er socialt stigmatiserende i børnegrupper, og vil havde betydning for børnenes opfattelse af social accept. Børn med motoriske problemer har dermed brug for motorisk træning, der kan styrke deres motorik, så de opnår aldersgivende bevægelsesudvikling. Man kan dog ikke forvente, at eventuelle indlæringsvanskeligheder vil profitere direkte af en sådan træning. I Danmark har man de seneste år arbejdet meget med motorisk træning af børn, med enten motoriske problemer eller indlæringsvanskeligheder, eller begge dele. Ambitionerne med projekterne har været at styrke børnenes motorik, indlæring og styrke af sociale færdigheder, som leg og samvær med andre børn. Oftest bliver projekterne desværre ikke beskrevet, og de kommer dermed til at opstå som enlige projekter uden opfølgninger og evalueringer til kommende brug.

/CJ

[1] Moser, Thomas (2005) – Læring og bevægelse – Agora nr. 6 –  http://www.cvustork.dk/agorannr64.asp

[2] Grønfeldt, Vivian (2007) – Børnenes kropskompetencer, selvopfattelse, motorik og læseevne – Ballerup og Tårnby.

[3] Moser, Thomas (2000) – Kan fysisk aktivitet gjøre os klokere? – Kroppsøvning 51 s. 24-29

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: