Sammenfatning af Fysisk aktivitet og læring

Udover de to beskrevne undersøgelser af Thomas Moser og Tomporowski som tidligere har været på bloggen, har jeg set nærmere på Bunkeflo-projektet fra Sverige, Ballerup-projektet af Vivian Grønfeldt, SPARK projektet fra USA og undersøgelser af Benjamin A. Sibley og Jennifer L. Etnier. Alle disse undersøgelser når entydigt frem til et resultat, nemlig at der ikke er en entydig retning. Undersøgelserne er dog meget vanskelige at sammenholde, eftersom der er brugt forskellige metodiske tilgange og forskellige kriterier for vurdering af resultaterne. Dog vil jeg alligevel mene, at hvis man tager højde for de forskellige metodiske tilgange og resultater, kan man godt konkludere, at der findes en korrelativ sammenhæng imellem fysisk aktivitet og kognitiv læring. Tomporowskis undersøgelser viser også, at fysisk aktivitet kan have en positiv betydning for den efterfølgende kognitive præstation, når den ligger i umiddelbar forlængelse heraf. Derudover konkluderer Tomporowski, at der er tale om forsigtige konklusioner og spekulationer på baggrund af relativt få undersøgelser. Thomas Moser påpeger vigtigheden af at være forsigtig med at konkludere for hurtigt på effekten af fysisk aktivitet set i forhold til læring. Han mener, at man skal passe på ikke at skabe urealistiske forventninger til, at fysisk aktivitet kan være løsningen på alt.

I en sammenfatning af sådanne undersøgelser og resultater, er det derfor vigtigt at være opmærksom på det metodiske grundlag, og at skelne imellem korrelativ og kausale sammenhænge. De nævnte undersøgelser kan kun i meget beskedent omfang anvendes til at forklare eventuelle sammenhænge. Det er altså vigtigt at se på, om der er tale om direkte eller indirekte sammenhænge imellem fysisk aktivitet og kognitiv læring.

Helt generelt og meget overraskende for mig, må den kvantitative viden mellem fysisk aktivitet og læring ses som ufuldstændig og meget uklar. De resultater, jeg har set på, er delvis modstridende og ikke overbevisende på nogen områder. På enkelte områder finder man dog gode forskningsresultater (eks. emotionelle og sociale område), mens andre områder stadig virker mindre undersøgt, omend med lovende resultater i fremtiden. Mange af de studier jeg har læst, kan ikke sammenlignes direkte, og i mange tilfælde bliver der ikke gjort nok rede for hvilke form for fysisk aktivitet eller tiltag, der er gjort. Ligeledes bruges der ofte forskellige syn på fysisk aktivitet og bevægelse. Min hypotese omkring fysisk aktivitet og læring var altså ikke korrekt. Jeg mener dog ikke, der er nogen grund til ikke at se positivt på den nyere forskning inden for området, så længe man er opmærksom på de faldgrupper, der findes inden for metodiske undersøgelser.

Hvis man sammenholder modellen for læringens tre dimensioner og området for, hvordan fysisk aktivitet påvirker det emotionelle og sociale område, må man formode, at det emotionelle og sociale område tilhører det psykodynamiske område i trekantsmodellen. Igennem fysisk aktivitet styrkes dette område og dermed den psykodynamiske proces, hvilket vil sige, at den lærende umiddelbart får større drivkraft, motivation, bedre psykisk balance og mere vilje til at lære. Igennem styrkelse af den ene pol, må man formode, at læringen styrkes igennem de resterende to poler, det kognitive område og socialitets og samfundsmæssige område. Emotionelle og sociale effekter af fysisk aktivitet styrker altså indirekte læringen.

I Vivian Grønfeldts projekt ”Sundhedsmæssige aspekter af fysisk aktivitet hos børn” kom man frem til, at 2 timers ekstra idræt om ugen ikke havde nogen målbar effekt på det kognitive lærings niveau[1]. Ud fra denne danske undersøgelse har det derfor været svært, at argumentere for at mere idræt i folkeskolen skaber bedre læringsresultater. Jeg tror på, at man må se på det med helt andre briller. Jeg mener, at børn skal udfordres fysisk aktivt dagen igennem i folkeskolen. Den samme holdning har hjerneforsker Bente Klarlund:

”Børn bør, som også Forebyggelseskommissionen har foreslået, have mindst en times fysisk aktivitet hver dag i skolen”[2].

Igennem daglig fysisk aktivitet vil et menneske med gode kompetencer for idræt blive et helt menneske, da idræt netop udgør en vigtig del af vores kultur. Derfor bør faget idræt bidrage til opfyldelsen af folkeskolens almendannende formål på lige fod med skolens boglige fag. For at det skal kunne lade sig gøre, må fagets status højnes, og hvis formålet med idræt i folkeskolen ikke skal dø, må diskussionen om fagets fremtid i gang nu.

Debatten om idræt i folkeskolen har ofte handlet om øget timeantal, eller om at idræt gavner de øvrige fag ved at bidrage med noget, der ligger ud over selve faget. Fokus har sjældent ligget på fagets faglige indhold, eller på at eleverne skal lære noget i idrætstimerne. Derfor tillægger elever og nogle lærere ikke altid faget særlig betydning. Men det faglige indhold i idræts timerne er vigtigt, fordi idræt udgør en del af vores kultur og er nødvendig for elevernes fysiske, psykiske og sociale udvikling – og dermed betydning for den almene dannelse. Idræt i skolen burde, og kunne være et krævende, seriøst og kreativt fag, hvor man bruger både krop og intellekt. Fagets berettigelse er, at det på lige fod med boglige fag giver eleverne kompetencer til deres fremtidige liv. Idræt skal ligesom fagene dansk og matematik være en af grundene til, at eleverne går i skole. Derfor kunne en optimal løsning være at give flere timer til idræt i folkeskolen, men med faguddannede lærere. Kvaliteten af idrætsundervisningen må være en vigtig pointe, at tage med i kommende diskussioner om fagets fremtid og betydning.


[1] Idræts i folkeskolen – Dansk Skoleidræt – Nr. 1 2007. – Idræts har ingen betydning for indlæringen eller?

[2] Larsen, Henrik (2009) – Politikken – Teenagere bliver klogere af motion

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: