Ringstyrke, et glemt redskab?

De fleste af os kender dem fra OL: de små 160cm høje fyre, med umenneskeligt store overarme og små stankelben. Udover de store overkroppe, har ringgymnasterne dog også altid været kendt for deres styrke. I gamle dage var det skam også helt normalt for atleter fra forskellige sportsgrene, at bruge gymnastik som deres styrketræning. I Rusland ses det også stadig, at mange successfulde atleter er ex-gymnaster. Så hvorfor det store skift? Ihvertfald ikke pga. det ikke er effektivt, næh tværtimod. Der er flere fordele ved styrketræning med kropsvægt, specifikt i ringene, kontra normal vægttræning. Der er selvfølgelig også punkter, såsom bentræning, hvor de olympiske løft trumfer og gymnastikken må se sig slået.

Udover forbedring af den kinæstetiske sans, har ringtræning et par andre fordele. Skulderbladene kan bevæge sig frit, da der ingen bænk er til at holde dem på plads. Dette er utrolig vigtigt for overførbarhed til sport, da skulderbladene aldrig er låst i kampens hede. Den store overførbarhed fra ringtræning til vægttræning, er højest sansynligt også pga. dette. Styrketræning med strakte arme i ringene så som kors, planche, front lever etc. stiller også kæmpe krav til stabilisering af skulderbladene. Dette er hvad Ido Portal referer til som “straight arm scapular strength“. Vægttræning er for det meste lineært, hvor ringtrænigen konstant udfordrer kroppen i 3 dimensioner, igen her kommer vi tættere på overførbarhed til sport, hvor tingene sjældent sker i 2 dimensioner.Det er også værd at nævne, at Charles Poliquin vurderer relativt simple kropsvægtøvelser som ring dips og rope climbs, til at være på niveau med de olympiske løft, altså niveau 7 på hans motor unit recruitment scale.

En ulempe ved ringtræning er, at det er svært at måle fremgang ligeså specifikt som med vægte. Sværhedsgraden bliver øget ved at ændre længden af momentarmen og dermed øge momentet. Dette moment skal så bekæmpes ved en øgelse af den muskulære kraft, da senehæftningerne ikke kan ændre sig. En anden ulempe kan selvfølgelig være, at det er svært at finde et sted med det rigtige udstyr.

Hvis man kan komme forbi disse ulemper, kan ringtræning være guld værd for atleter. Georges St. Pierre er et fint eksempel på hvordan det kan lade sig gøre. Norske Andreas Thorkildsen(video), som desuden er 190cm, tilskriver også hans gymnastiktræning en del af hans success som olympisk-, verdens- og europamester i spydkast.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: