Myter om styrketræning og børn

Børns vækst og udvikling

Børns fysiske bevægelsesudvikling fra 6-16 år er formet af modning, vækst og bevægelseserfaringer.

I alderen 6- ca. 10-12 år, præpuberteten, er længdevæksten rolig og forudsætningerne for koordinativ, teknisk læring oftest optimal. Fra ca10-12 års alderen, i pubertetens begyndelse, stiger væksthormonernes koncentration i blodet, og frem til længdevækstens ophør er der stort potentiale for udvikling af muskelvævet, i særlig grad hos drengene. Disse faser er mere afhængige af den biologiske alder end den kronologiske alder. Indtil længdevækstens ophør er knoglerne relativt svage ved epifyseskiverne og disse er derfor mere udsatte for brud end resten af knoglen.

Myter om styrketræning og børn

Følgende myte høres ofte:

Styrketræning med ydre vægte er usundt for børn fordi belastningerne bliver for høje, og belastningerne for ensidige. Dette kan overbelaste senetilhæftninger, skade knoglerne, ødelægge vækstzonerne og hæmme børnenes vækst.

Myternes fald på baggrund af evidens

Højdevækst og modning

Intensiv fysisk træning af børn og unge i elitesport har gennem mange år skabt mistanke om, at den hårde træning kunne have en hæmmende indflydelse på deres vækst og pubertære udvikling. Konklusionerne på to undersøgelser giver ikke grund til denne bekymring. Selvom der måles signifikant forskellige kropsproportioner, kompositioner og pubertære modningshastigheder hos børn der dyrker eliteidræt. I undersøgelsernes forskellige idrætsgrene konkluderes der, at denne forskel er genetisk betinget. Man sandsynliggør, at det er den genetiske faktor, der har haft en afgørende betydning for de unges talent og succes i en idrætsgren og ikke idrætsgrenen, der har præget deres vækst.

Denne antagelse bekræftes i andre undersøgelser, der påpeger at langsommere længdevækst hos f.eks. gymnaster betinges af genetiske dispositioner, udvælgelse og kost.

Belastninger

Zacho m.fl. anfægter myten om, at styrketræning med ydre vægte resulterer i alt for store belastninger ved at påpege, at kraftudviklingen, og dermed belastningerne i mange traditionelle idrætsgrene med hop og retningsskift med egen kropsvægtsbelastning, kan blive lige så store som i tung styrketræning med ydre vægte. Samtidig foregår f.eks. håndboldspillet under langt mere uforudsigelige forhold for den enkelte end i forsvarlig styrketræning og udsætter dermed spillerne for en større skadesrisiko end styrketræningen gør.

Nyere kilder fremhæver, at børn og unge i f.eks. hop, spring og løb jævnligt belaster kroppen i en grad der svarer til hård styrketræning, hvor vævene udsættes for en stor kraftpåvirkning. Det indebærer dermed en akut skadesrisiko, hvis ikke træningstilstanden modsvarer kravet.

Muskelstyrke

Der er evidens for, at børn og unge kan øge deres muskelstyrke gennem målrettet træning. En træningsinduceret styrkeforøgelse i præpuberteten opstår primært i kraft af en neuromotorisk effekt og i mindre grad som følge af ændringer i muskelvævet. Ved pubertetens begyndelse bliver det i stigende grad væksten af muskelvævet, der bidrager til fremgangen i styrke.

En af undersøgelserne ønsker at afdække hvilken træningsintensitet, ved træning i 1 sæt, der skaber den største fremgang i styrke hos 6-12 årige børn, der ellers ikke dyrker styrketræning. Disse børn antages at være i den præpubertære fase. Undersøgelsen viser, at den største styrkefremgang kan måles efter belastninger på 13-15RM og en mindre fremgang efter belastninger på 6-8 RM. Træning varede i 8 uger, med 1 sæt a´12 forskellige øvelser, 2 gange om ugen. Desuden påvises en øget muskelstyrken hos alle børnene – alene som følge af vækst og modning – også hos kontrolgruppen, der ikke styrketræner.

Samme undersøgelse opsummerer, på baggrund af andre undersøgelser, nogle gevinster der sandsynligvis tilføres børn, der dyrker styrketræning. De nævner bl.a. styrkelse af motoriske færdigheder og forebyggelse af skader i fysisk aktivitet.

Et nyt review manifesterer det faktum, at børn og unge kan forbedre deres muskelstyrke gennem målrettet træning, og det sandsynliggør at en større del af styrkefremgangen kan forklares med ændringer i muskelvævet. På baggrund af de samme undersøgelser fastholdes det, at en betydelig del af stigningen i muskelstyrke vil aftage ved ophør af styrketræning.

Der gives ikke enslydende anbefalinger for forskellige målgrupper, når man ønsker at træne deres muskelstyrke på en forsvarlig måde. Man må i anbefalingerne skelne mellem trænede og utrænede deltagere, tage hensyn til alder, køn, vækst, modenhed og bevægelseserfaringer, samt hvilket formål der i øvrigt er me træningen.

Knoglestyrke, vækst og skader

Knoglers brudstyrke er afhængig af mineraltætheden. Fysisk aktivitet stimulerer mineraloptaget i knoglerne. Det er vigtigt at opbygge en høj knoglemineraltæthed i barne- og ungdomsårerne, da det danner grundlaget for en fremtidig knoglesundhed. En nyere kilde påpeger at ”peak bone mass”, som er knoglemassen ved skelettets fulde modning (20-25 alderen), er en signifikant markør for fremtidige risici for udvikling af osteoporose og frakturer senere i livet.

En undersøgelse med elitevægtløftere viser at disse unge, der træner intensivt med høje belastninger over længere tid (her fra 1.3-4.1 år i alderen fra 16-18.8 år), kan opbygge en relativ høj knoglemineraltæthed (BMD) i de belastede knogler sammenlignet med kontrolgruppen, som var almindeligt fysik aktiv. Der viser sig en sammenhæng mellem styrken i de belastede leds muskler og de relaterede knoglers mineraltæthed. Undersøgelsen konkluderer at det tilsyneladende er belastningens størrelse, der har størst betydning for styrkelsen af BMD niveauet og ikke antallet af gentagelser. Styrketræning kan således være et middel til at stimulere børn og unges knoglemineraltæthed. Undersøgelsen forholder sig ikke til, om de unges højdevækst er påvirket af den store vægtbelastning, så der udledes i den forbindelse ingen konklusioner om en evt. virkning i knoglernes vækstzoner.

En undersøgelse af gymnastikpiger i præpuberteten viser ud over et højt niveau i BMD også en tykkere benhinde og dermed knoglevolumen end kontrolgruppen.

En estimering af skader, der opstår i sammenhæng med styrketræningsaktiviteter med børn og unge under 21år, angiver primært skader i muskel- og knoglevæv, herunder brudskader på epifyser i håndled og apofyser på lændehvirvler. Disse skader er opstået i situationer med forkert eller dårlig teknik i øvelserne samt manglende kompetent supervision i træningen. Man kan med den rette docering og progression i styrketræning forebygge skader i at opstå, da kroppen rustes til at modstå store belastninger.

Opsummering

Der er således ikke grundlag for at holde liv i myterne, og styrketræning med børn kan nu legitimeres, både i et sundhedsmæssigt og præstationsfremmende perspektiv.

Hermed aktualiseres behovet for udvikling af differentierede anbefalinger for styrketræning med børn.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: