Sukker: den bitre sandhed

Tidligere har jeg skrevet omkring hvor stor en del af vores kost der egentlig bare er sukker og hvorfor man skal undgå det. Bedre til at forklare dette er Robert Lustig, en af verdens førende eksperter omkring sukkers, eller mere specifikt fruktoses, skadelige effekter. Dette populære foredrag af Lustig “Sugar: The Bitter Truth” er noget alle burde se. I tilfælde af at du ikke har tid eller lyst til alle detaljerne, har jeg skrevet de mest relevante ting op her. Prøv at læs disse punkter imens du tænker på den fedtskat der snart træder i kraft og se om du kan få den til at give nogen mening, overhovedet.

– Siden 1980erne har Amerikanere nedsat deres indtag af fedt og øget deres indtag af kulhydrater

– I takt med ovenstående er antal tilfælde af fedme steget, men folk prøver stadig desperat at reducere deres fedtindtag endnu mere.

– Cola indeholder koffein og salt. Denne kombo gør dig mere tørstig, det vil sige cola er designet til at få dig til at drikke mere og mere.

– Gennemsnits indtaget af fruktose (frugtsukker) pr. person er steget fra 15g/dag i 1915 til 72,8g/dag i 2008.

– Indtaget af juice forudsiger stigning i BMI samt risiko for type 2 diabetes

– Da Ancel Keys fandt en sammenhæng mellem indtag af fedt og Hjertekarsygdomme “glemte” han at lægge fokus på at der var en lige så god sammenhæng med indtaget af sukker. Det er Keys’ data mange regeringers kostanbefalinger har bygget på de sidste 30 år.

– Triglycerider/HDL kolesterol er den bedste måde at forudsige risiko for hjerteanfald, altså ikke det totale kolesteroltal eller LDL kolesterol.

– Indtag af fruktose får folk til at spise mere (tænk juice/sodavand til måltider)

– Fruktose forårsager: forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal, diabetes, insulin resistens, hyperinsulinemia og leptin resistens

– Fruktose og ethanol (alkohol) bliver behandlet på stort set samme måde i leveren og leder over længere tid til de samme symptomer. 1 dåse sodavand og 1 dåse øl har af denne grund samme effekt på leveren. Tænk over det næste gang du giver dine børn en cola. Eller et glas juice.

– Fruktose i frugt er ikke det samme som det fruktose der bliver tilsat næsten al vores mad. Fiber er essentielt ved indtag af kulhydrater.

 

/RT

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: