Ekstra østrogen, noget for dig?

Kunne du tænke dig at øge dit testosteronniveau, sænke din risiko for kræft eller bare øge din generelle sundhed, så burde du sætte dig ind i østrogenlignende kemikalier og gøre alt for at undgå dem. Der findes tusindvis af kemikalier i miljøet idag med østrogenlignende aktivitet og videnskaben viser signifikante mængder af disse stoffer i de fleste mennesker. Kemikalierne der kan komme fra plastik, dåsemad, deodoranter mm. er i fokus hos mange sundhedseksperter, da effekterne af disse kemikalier kan være yderst skadelige og i sidste tilfælde medføre dødsfald eller kraftigt sænket livskvalitet.

Hvordan virker disse kemikalier?

Kemikalier med østrogenlignende aktivitet virker ved at binde sig til østrogen receptorerne i kroppen og på den måde øge mængden af cirkulerende østrogen i kroppen. Det kan sammenlignes med at stikke en falsk nøgle i en lås og dirke låsen op.

Hvad betyder det for mig?

Disse kemikalier kan medvirke til bl.a. fedme, kræft, reduceret sædtal, PMS, for tidlig pubertet hos piger og udviklingsproblemer hos børn. Ved at øge østrogen niveauet sænkes testosteron niveauet hos mænd, så hvadenten man er atlet eller bare prøver at komme i form har det stor betydning. Hvis du kunne tænke dig sunde og raske børn er det også en god idé at sænke dit indtag af disse kemikalier.

 

For mange lyder det fuldstændig surrealistisk, men det er desværre en sandhed vi må se i øjnene i vort samfund idag. Følg med i fremtidige indlæg for tips og tricks til at undgå disse kemikalier.

 

http://www.breastcancerfund.org/assets/pdfs/publications/state-of-the-evidence-2010.pdf

http://www.nap.edu/openbook.php?isbn=0309064198

 

Reklamer

Hvad gør et godt træningsprogram bedre?

Der er idag så meget information tilgængelig på nettet, at folk som regel synes det virker unødvendigt at betale for det. Et eksempel er, at der må ligge de første 100 gratis guides til at lave sit eget træningsprogram, men hvad med kvaliteten af disse guides? Et godt træningsprogram inkluderer fornuftige øvelser og progression, samt detaljerer tempo og pauser. Allerede ved tempo og pauser falder de fleste træningsprogrammer fra, men lad os antage at en person har formået at lave et godt træningsprogram, hvad skal der så til for at gøre det endnu bedre?

Programmet fokuserer på dine svagheder

Man er kun så stærk som sit svageste led, derfor skal programmet være skræddersyet til den individuelle, således at strukturelle ubalancer kan korrigeres. Disse ubalancer kan være fra side til side, mellem overkrop og underkrop, eller som ses ved 99% af folk: ubalancer i agonist/antagonist muskelpar. I overkroppen er det fx. meget normalt at have svage rotatormanchet muskler, specielt de muskler der roterer humerus udaf, såvel som svage skapulare retraktorere. I underkroppen er der ofte ubalance mellem vastus medialis obliqus og vastus lateralis, hvilket kan lede til springerknæ. PICP 1 & 2 kurserne fokuserer bl.a. på at skabe strukturel balance i kroppen.

Infraspinatus og teres minor er ofte svage i forhold til subscapularis og brystmuskulaturen

Øvelsesvalget er specifikt til dit behov

De fleste personer har det med at vælge øvelser de godt kan lide, eller bare vælge øvelser der er suboptimale i forhold til deres behov. Et eksempel kunne være, at de fleste nybegyndere i træningscenteret fokuserer alt for meget på biceps specialiseringsprogrammer. Hvis man ikke kan tage 10 chinups, har man ikke meget business at gøre med 3 forskellige supersæt til biceps. Det er ikke den bedste investering på dette tidspunkt i træningen i forhold til resultaterne. Derudover ser man tit atleter på online forums, der prøver at læse sig til viden omkring træning, så de kan forbedre deres ydeevne i sporten ved hjælp af vægttræning. Hvad de fleste atleter glemmer er princippet omkring Specific Adaption to Imposed Demand. Øvelserne i vægtrummet skal altså være så specifikke som muligt til sporten. Fx har en sport som judo brug for meget variation pga. det store bevægemønster, hvorimod vægtløftere har brug for mindre variation da deres mål ganske simpelt er at blive stærkere i to løft.

Der er en form for periodisering i programmet

Et program skal periodiseres med henblik på personens mål, fx kan det være en fodboldspiller er i vægtrummet to gange om ugen i løbet af sæsonen, men fire gange i ugen udenfor sæsonen. Der skal også skiftes imellem akkumulerings og intensifikations faser i programmet, hvilket er noget man ikke ser alt for ofte hos normale programmer. Øvelsesvalget vil også skifte således at det bliver mere og mere sports specifikt jo tættere på en konkurrence man kommer. Periodisering er et komplekst emne og det er specielt her en dygtig træner adskiller sig fra de middelmådige.

Der er mange andre ting at overveje i et træningsprogram, men disse er nogle af de ting der oftest adskiller et gennemsnitligt ‘godt’ program, fra et virkelig godt program. Det at de fleste programmer skal være velbalancerede er en skrøne, da det kun ville være tilfældet hvis vedkommende allerede er velbalanceret. Næsten ingen går ind i træningscenteret første gang med en velbalanceret muskulatur, så husk på det næste gang du begynder at planlægge et balanceret program. Casper og jeg er begge uddannede i at lave træningsprogrammer rettet efter strukturel balance.

/RT

Interview af fitness atlet Christian Knudsen

Hvem er du og hvad har du af erfaring inden for træningsverdenen?

Christian Knudsen. Jeg Startede ud med fodbold da jeg var en bette knægt, herefter skiftede det til springgymnatisk. Jeg skød meget i vejret og havde lidt problemer med vokseværk, så fik ikke trænet eller dyrket særlig meget motion i teenage årene. Da jeg så begyndte at uddannet mig i ca. 2004 fandt jeg ud af at den skole jeg gik på, have et motions rum. Det startede ud i det små med at træningsmakkeren og jeg kiggede på nettet og på de andre i centeret mht. øvelser, det var ikke noget videre struktureret over det. Uddannelsen sluttede og et af de store centre kom til Århus. Så jeg røg derop med en ny træningsmakker. Fik i denne periode en kæreste der havde stillet op til div. konkurenser. skæbnen ville dog at det ikke lige gik mellem os, men var med til et af hendes stævner, og så var jeg hooked, det skulle jeg sevsme også prøve, ( altså ikke bodyfitness… men atletik fitness 😛 ) omend så bare for at hilse på hende igen 🙂  Så jeg fandt at godt trænings program som jeg virkelig troede på og så fik den ellers bare alt hvad den kunne trække hvergang jeg var i centeret. Og rendte så heldidvis ind i Casper en 5 mdr. inden konkurence dagen. Jeg nåede derfor mit mål og kom på scenen i 2010 og fik en 5. plads i et super flot atlet felt. Året efter, altså i år 2011, endte jeg da også med at stå på scenen og fik overrakt en bronze medalje for alt mit “slid”.

Hvordan har dit forløb være med Personlig Træner Casper Jespersen?

Jeg har brugt Casper til at spare med. Øvelser, kost, cardio tanker osv. Casper har selv stillet op, så han ved hvad han snakker om, og jeg stoler fuldt ud på ham. Det er en ret god ting at have en person at kunne ligge disse ting over på når man er på diæt og ikke selv tænker helt klart altid. Jeg er glad for at kunne drage nytte af Casper’s viden, det gør at jeg kan koncentrere mig om det vigtige, nemlig træningen og ikke skal tage stillig til om jeg nu taber mig nok, hvad jeg skal spise, hvor meget cardio skal jeg dyrke osv.

Hvordan synes du DM weekenden forløb?

Det var en super weekend, det er jo kulminationen på 1 års sved, tårer, tanker og ofringer. Så Det var fedt endelig at være ved målet. Casper har et godt overblik over sine atleter og er hurtig til at svare på de eventuelle spørgsmål man måtte have. Jeg lå sammen med Caspers anden atlet, så det var ren hygge og afslapning når man ikke var på scenen og præstere.

Hvad er din fremtidsdrømme og planer inden for træningsverdenen?

Uhhh, nu skal oplevelsen lige bundfælle, så eksakte planer kan jeg ikke sige noget om lige nu. Med da jeg er fascineret af hvad med kan træne sin krop og til og hvilke udfordringer både fysiske og psykiske man kan klare, så er jeg da sikker på at jeg nok skal kommer til at konkurrere igen. Så lidt drømme har man da altid.

Ville du anbefale en atlet et samarbejde med Casper?

Det vil jeg hvertfald. Casper er super kompetent og gør virkelig noget ud af at yde det bedste for sine atleter. Han er ikke bleg for at lære nye ting og hænger derfor ikke fast i gamle skrøner og myter, men er med på beatet om alt det nye der rører sig, med en god portion kildekritik oven i. Så ja, jeg vil klart anbefale Casper, og gør det også når folk spørger mig til råds, som personlig træner for at kunne nå sit mål, hvor uoverskueligt det end måtte virke. The Most Powerful Thing In The World Is The Human Mind – You can do anything you set your mind to.

Frie radikaler og antioxidanter

Stoffer med antioxidativ virkning spiller en rolle i en lang række processer i organismen og kan muligvis forebygge udviklingen af en række sygdomme som eks. hjertekarsygdomme og kræft. En stor del af antioxidanterne er vitaminer, mineraler, carotenoider, flavonoider og de findes i forskellige naturlige råvarer.

Antioxidanters funktion er at forhindre eller forsinkle oxidation af visse stoffer og derved forhindre at der dannes frie radikaler, der kan beskadige celler og cellevæv. Antioxidanter kan også omdanne frie radikaler til ikke skadelige stoffer.

Mange af disse antioxidanter får vi fra frugt og grønsager.

Frugt og grønsager indeholder en række stærke antioxidanter, som beskytter kroppen.

Betakaroten findes i mange orange frugter og grønsager, bl.a. gulerødder. Visse grønne bladgrønsager, som f.eks. spinat og grønkål, har også højt indhold af betakaroten.

Lutein, som især sættes i forbindelse med sunde øjne, forekommer i rigelige mængder i grønne bladgrønsager som spinat og grønkål.

Lycopen er en stærk antioxidant, som findes i store mængder i tomater.

C-vitamin findes i mange slags frugt og grønt, bl.a. æbler, appelsiner, ananas, acerola-kirsebær, papaya, gulerødder, persille, grønkål, broccoli, kål, spinat og tomater.

Frie radikaler er særlig reaktive iltforbindelser der kan forårsage skader på celler og væv. De frie radikaler modvirkes som nævnt i organismen af forskellige antioxidanter. Denne ret nye viden om disse stoffer og deres betydning i den humane ernæring har medført en helt ny synsvinkel op mineralers og vitaminers betydningen i ernæringen.

Celler og væv i levende organismer bliver til stadighed udsat for frie radikaler, der dannes ud fra ilt. Ilt er livsnødvendig for aerobe cellers aktivitet, men af og til også en farlig gift, fordi en lille del af ilten gennem forskellige reaktioner omdannes til peroxider og frie radikaler. De frie radikaler er forskellige iltforbindelser med en uparret elektron. Iltatomet har seks atomer i yderste skal, og de er placeret således, at de fire er parrede dvs. de udgøre et elektronpar i yderste elektronskal, mens de sidste to er uparrede og optræder enkeltvis. At elektroner optræder uparret eller som frie elektroner har givet anledning til udtrykket frie radikaler.

Frie radikalers angreb på dobbeltbindinger i umættede fedtsyrer, den såkaldte oxidative harskning, har længe været kendt.

Uden for cellen kan der også dannes frie radikaler. Forskellige kemikalier som chlorerede kulstofforbindelser, aromatiske nitroforbindelser, stråling i form af stærk sollys, røngten, cigaretrøg og tjæreprodukter kan medvirke til dannelsen af frie radikaler.

/CJ

Flour..vejen til eller imod huller?

Vi kender det allesammen fra tandpasta reklamerne: “Nu med mere flour!” er et af de mest kendte salgstricks når vi snakker tandpasta. Det er skam også med god grund, for alle ved jo at flour er essentielt for at bygge sunde tænder…eller er det? De mere moderne læger anerkender nu, at flour ikke beskytter tænderne mod huller, snarere tværtimod, samt at flour kan være med til at sænke din IQ og lede til neurodegenerative sygdomme.

Her er et udklip af at studie fra 1993, omkring flours effekter på karies, med data fra World Health Organization.

Data collected in 1987 from World Health Organization data banks contradict earlier reports of an inverse relationship between dental caries prevalence and drinking water levels…

It can be seen that dental caries prevalence does not change significantly with variation in water fluoride content. In most of the countries the relationship tends to be direct rather than inverse: dental caries increases as water fluoride increases. That finding conflicts with the widespread belief, based on highly selected data in the early studies of Dean and others, that drinking water fluoride reduces dental caries as the fluoride concentration increases toward the claimed “optimum” of one part per million (ppm). But our finding is in accord with some other studies (5-7). The belief in an inverse caries-fluoride relationship was reinforced by the numerous “fluoridation trials.” But they, too, have been shown to be based upon highly selected data.”

Ikke ligefrem noget der støtter det at putte flour i tandpastaen, eller i drikkevandet for den sags skyld hvilket også gøres nogle steder. Følg med i fremtiden for indlæg omkring hvordan flour skader kroppen.

/RT

Tip – farvet salt

Normalt bordsalt kendes ved dets kridhvide farve og anses som regelt for usundt, især i store mængder. Det er specielt pga. effekten på blodtrykket, at salt anses som usundt. Kalium og magnesium er begge mineraler der kan hjælpe med at sænke blodtrykket. Havsalt har generelt større indhold af kalium og magnesium end hvidt bordsalt, så hvis man har problemer med blodtrykket, eller bare ønsker at tilføre flere gavnlige mineraler til kroppen, kan det være en god idé at skifte sit salt ud. Gode valg kan være “Celtic Sea Salt” eller rødt havsalt fra Hawaii. Det koster ikke mere end 20-30kr i de fleste supermarkeder, for nok salt til flere måneder, så det burde ikke vælte budgettet at skifte sit salt ud.

Rødt salt fra hawaii

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

/RT

Interview Birgitte Møller Larsen

Hvem er du og hvad har du af erfaring inden for træningsverdenen?
Jeg bor sammen med min kæreste, Casper, som også er min vejleder. Vi forsøger at træne sammen så meget så muligt, så vi kan presse hinanden. Mit arbejde er også i et træningscenter, så det hele går op i træning for tiden! Jeg er uddannet PICP 2 coach og arbejder som personlig træner imens jeg også studerer til serviceøkonom med speciale indenfor fitness management. Jeg har trænet styrketræning cirka 2 ½ år og er fuldstændig bidt af denne branche.


Hvordan har dit forløb være med Personlig Træner Casper Jespersen?
Casper har vejledt mig igennem to år, og jeg har lært utrolig meget af ham. Han er god til at presse mig, og jeg har opnået resultater jeg aldrig havde troet at jeg skulle nå. Bl.a har jeg lavet 3×100 kg i squat efter en styrkecyklus lavet af Casper. Hele vejen igennem forløbet er alt blevet tilpasset mig, vi har afprøvet mange ting, og vi har rettet tingene hvis ikke de har fungeret.

Hvordan synes du DM weekenden forløb?
Hele weekenden var helt fantastisk og jeg er lidt ked af at det allerede er overstået. Det hele gik efter planen, jeg var super frisk og havde det godt alle dage. Det er det vildeste jeg nogensinde har prøvet, og jeg vil anbefale alle der drømmer om det at komme op på scenen.

Hvad er din fremtidsdrømme og planer inden for træningsverdenen?
Jeg drømmer om flere konkurrencer, og om at hele tiden forbedre min fysisk. Der skal lægges nogle timer og sved i træningscenteret, men det er jeg super klar på. Jeg vil også gerne arbejde mere med personlig træning og på sigt starte min egen virksomhed.