Springerknæ – det skal trænes væk!

Mange idrætsudøvere, hvis sportsgren indeholder mange spring og hop, f.eks. håndbold eller basketball, oplever ofte en eller flere gange i karrieren smerte fortil i knæet. Smerterne og ømheden er ofte lokaliseret i quadriceps-senen lige under patella. Quadriceps er den store lårmuskel på lårets forside, som står for at ekstendere knæet ved f.eks. hop eller squat.

I quadriceps-senen er sesamknoglen patella indskudt. Patella forlænger vægtstangsarmen og giver et større ekstensionsmoment over knæet.  Grundet quadriceps styrke samt den øgede vægtstangsarm, så påvirkes quadriceps-sene af en kæmpe kraftpåvirkning med helt op til 20 gange kropsvægt. Disse kraftpåvirkninger kan over længere eller kortere tid overbelaste senen og skabe inflammation, hvilket vil hæmme sportsligudfoldelse.

Symptomerne smerte og ømhed i quadriceps-senen kaldes i daglig tale springerknæ eller jumpers knee, men i fagsprog patella-tendinopati grundet patologien. Tendinopati er en kronisk overbelastning af senen grundet kraftige traktionskrafter. I den tendinopatisk sene øges antallet af sensoriske celler, indvækst af blodkar, øgning af matrix protein og fasciklerne bliver uorganiserede. Disse forandringer i senesstrukturen, gør senen øm og smertefuld ved belastning. Overbelastningen af senen sker, da sener adaptere langsommere til belastning i forhold til musklervæv, og er derved det svageste led i musklen.

Behandling af springerknæ er ofte konservativ med aflastning fra aktiviteter som udløser smerte og specifik træning af senen. Øvelsesprotokollen har tidligere primært bestået af excentrisk træning eller hvile kombineret med en blokade. Nyere forskning fra Bispebjerg Hospital lavet af Mads Kongsgaard og kollegaer, har vist at tung, langsom styrketræning er overlegen i forhold til den gamle metode. Studierne viser, at tung, langsom styrketræning er det bedste middel i det korte og lange løb, hvorimod en steroid blokade kun var effektiv på kortsigt, men gjorde ikke senen stærkere. Den tunge, langsomme styrketræning skaber anatomisk adaptation og remodellering af senen, hvilket vil gøre senen stærkere og mere tolerant over for belastning i fremtiden.

Guidelines for tung, langsom styrketræning:

  • Træning med frekvens 3 gange om ugen.
  • Studierne bygger på 3 øvelser med 3 sæt i hver. Øvelserne som er brugt i studiet er squat, benpres og hack squat. Har man ikke mulighed for at køre alle 3 øvelser, så kan man køre flere sæt i de resterende øvelser eller finde en anden øvelse med fokus på quadriceps f.eks. front squat.
  • Træningen starter på 15 reps i uge 1, og der reduceres med 1 gentagelse i ugen de efterfølgende uger til man ender på 6 reps. Man bliver på 6 gentagelser til forløbet minimum har varet 12 uger, og man kan med fordel fortsætte med reduceret volume for at vedligeholde/forbedre tilpasningerne i senerne.
  • Hver gentagelse skal minimum tage 6-8 sekunder, 3-4 sekunder excentrisk samt koncentrisk.
  • Belastningen skal være så tung at man kun lige nøjagtig kan gennemføre det givne antal gentagelser.
  • Øvelserne må gerne gøre ondt under udførsel, men smerterne må ikke blusse op efterfølgende.
  • Alle yderligere aktiviteter end lang, tung styrketræning, som fremprovokerer smerte skal undgås under genoptræningsforløbet.
  • Indtag ikke NSAID-præparater under genoptræningsforløbet.
  • Effekt af genoptræningen kan forventes efter 3-4 uger.

Studierne er stadig relativt nye og er lavet på springerknæ, men kan med højest sandsynlighed overføres til andre tendinopatier i sene-apparatet f.eks. behandling af tennis- og golfalbuer.

Egne erfaringer med tung, langsom styrketræning

Jeg har i egen praksis brugt tung, langsom styrketræning ved flere af mine atleter på både springerknæ, tennis- og golfalbuer samt tendinopati i hæftningen af brystmuskulaturen og achillessenen. Alle atleterne har responderet fantastisk på dette, og har kunne genoptage deres sport på fuld blus efter få uger. I forbindelse med den aktive genoptræning, har der ofte været brugt kombinationsbehandling i form af manuel terapi og kinesio tapning. De to sidst nævnte behandlingsformer vil blive berørt i et senere blogindlæg.

/Thomas Bay

Kilder

Sneppen, Otto; Brünger, Cody; Hvid, Ivan; Søballe, Kjeld: Ortopædisk kirurgi. København, FADL’s forlag 7. Udgave, 2. Oplag, 2010

Tema – Bispebjerg Hospital:  Styrketræning er den bedste medicin: April 2009

Tema – Bispebjerg Hospital:  Sådan undgår du overbelastede sener: April 2009

http://laegehaandbogen.dk/default.aspx?document=2791

Kongsgaard, Mads et al: Corticosteroid injections, eccentric decline squat training and heavy slow resistance training in patellar tendinopathy: Institute of Sports Medicine, Department 8, Bispebjerg Hospital and Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark

Kongsgaard, Mads et al: Fibril morphology and tendon mechanical properties in patellar tendinopathy: effects of heavy slow resistance training: Department of Orthopedic Surgery M, Bispebjerg Hospital and Center for Healthy Aging, University of Copenhagen, Denmark

Kongsgaard, Mads et al: From mechanical loading to collagen synthesis, structural changes and function in human tendon: Department of Orthopaedics, Institute of Sports Medicine, Bispebjerg Hospital, Copenhagen, Denmar

Kongsgaard, Mads et al: Region specific patellar tendon hypertrophy in humans following resistance training: Institute of Sports Medicine Copenhagen, Bispebjerg Hospital, Copenhagen, Denmark


Reklamer

7 Responses to Springerknæ – det skal trænes væk!

  1. Rasmus Vogn Hellesen says:

    Spændende undersøgelse..
    Hvordan med udførelsen, i forhold til dybden af squat? -quarter, half eller deep?

    • sunderertcj says:

      Studiet er lavet på squat til parallel, men jeg vil klart anbefale at køre det som dybe squats pga. de biomekaniske forhold omkring knæet og for at øge VMO aktiviteten i øvelsen.

      /Thomas Bay

  2. Dennis says:

    Hvad med dybden og tiden, reps?

    • sunderertcj says:

      Som skrevet ovenfor, så er studiet lavet på parallele squats – jeg vil dog personlig anbefale dybe squat.

      Tiden og reps står beskrevet under guidelines.

      /Thomas Bay

  3. Christian F says:

    Meget spændende læsning.

    Hvilke øvelser er brugt til gentoptræning af tennis- og golfalbue?

    Christian F

  4. Det handler om at vælge en øvelse, som han holde tension på den ønskede muskel i hele bevægelsen. Ved tennisalbue kunne det f.eks. være pronerede wrist curls, reverse grip curls og en relativ stram elastik omkring fingerspidserne, så man får modstand når man åbner hånden. Ud over de forskellige øvelser, så skal protokollen følges som var det springerknæ.

    /Thomas Bay

  5. Pingback: Achilles-tendinopati og træning « sundere

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: