Frie radikaler og antioxidanter

Stoffer med antioxidativ virkning spiller en rolle i en lang række processer i organismen og kan muligvis forebygge udviklingen af en række sygdomme som eks. hjertekarsygdomme og kræft. En stor del af antioxidanterne er vitaminer, mineraler, carotenoider, flavonoider og de findes i forskellige naturlige råvarer.

Antioxidanters funktion er at forhindre eller forsinkle oxidation af visse stoffer og derved forhindre at der dannes frie radikaler, der kan beskadige celler og cellevæv. Antioxidanter kan også omdanne frie radikaler til ikke skadelige stoffer.

Mange af disse antioxidanter får vi fra frugt og grønsager.

Frugt og grønsager indeholder en række stærke antioxidanter, som beskytter kroppen.

Betakaroten findes i mange orange frugter og grønsager, bl.a. gulerødder. Visse grønne bladgrønsager, som f.eks. spinat og grønkål, har også højt indhold af betakaroten.

Lutein, som især sættes i forbindelse med sunde øjne, forekommer i rigelige mængder i grønne bladgrønsager som spinat og grønkål.

Lycopen er en stærk antioxidant, som findes i store mængder i tomater.

C-vitamin findes i mange slags frugt og grønt, bl.a. æbler, appelsiner, ananas, acerola-kirsebær, papaya, gulerødder, persille, grønkål, broccoli, kål, spinat og tomater.

Frie radikaler er særlig reaktive iltforbindelser der kan forårsage skader på celler og væv. De frie radikaler modvirkes som nævnt i organismen af forskellige antioxidanter. Denne ret nye viden om disse stoffer og deres betydning i den humane ernæring har medført en helt ny synsvinkel op mineralers og vitaminers betydningen i ernæringen.

Celler og væv i levende organismer bliver til stadighed udsat for frie radikaler, der dannes ud fra ilt. Ilt er livsnødvendig for aerobe cellers aktivitet, men af og til også en farlig gift, fordi en lille del af ilten gennem forskellige reaktioner omdannes til peroxider og frie radikaler. De frie radikaler er forskellige iltforbindelser med en uparret elektron. Iltatomet har seks atomer i yderste skal, og de er placeret således, at de fire er parrede dvs. de udgøre et elektronpar i yderste elektronskal, mens de sidste to er uparrede og optræder enkeltvis. At elektroner optræder uparret eller som frie elektroner har givet anledning til udtrykket frie radikaler.

Frie radikalers angreb på dobbeltbindinger i umættede fedtsyrer, den såkaldte oxidative harskning, har længe været kendt.

Uden for cellen kan der også dannes frie radikaler. Forskellige kemikalier som chlorerede kulstofforbindelser, aromatiske nitroforbindelser, stråling i form af stærk sollys, røngten, cigaretrøg og tjæreprodukter kan medvirke til dannelsen af frie radikaler.

/CJ

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: