Kropskomposition

Den klassiske måde at måle fremgang på, hvadenten det gælder fedttab eller muskelopbygning, er at veje sig en gang om ugen og se om vægten ændrer sig. Dette medfører ofte frustration når vægten efter flere ugers hård diæt, pludselig viser mere end den gjorde før diæten. Noget folk tit glemmer at tænke over, når de i kampens hede skal til den ugentlige vejning, er forholdet mellem fedt, muskelmasse og væske i kroppen.

Fedtprocent istedet for vægt

Det folk med fokus på fedttab egentlig burde være interesserede i, er ikke deres vægt, men deres fedtprocent. Fedtprocent beskriver hvor stor en andel af kropsvægten, der består af fedt. Hvis man kender både vægten og fedtprocenten, kan den fedtfrie masse regnes ud, hvilket er hvad personer der træner for hypertrofi burde være interesserede i. Den fedtfrie masse består af knogler, muskler og andet væv. Udover svingninger i muskel- og fedtmasse, må man ikke glemme mængden af vand kroppen binder. Det er ikke unormalt at svinge 2-3kg i væskebalance efter et kulhydratrigt måltid. Salt og visse kosttilskud så som kreatin kan øge denne effekt. Hvis man derfor insisterer på at veje sig, anbefales det at man gør det samme dag på ugen, inden morgenmad og efter toiletbesøg.

Hvad betyder dette?

Her er et eksempel, der illustrerer hvorfor, det først og fremmest er fedtprocenten der betyder noget.

Eksempel 1:

– Før diæt: vægt=75kg, fedtprocent= 15%, fedtmasse=11,25kg, fedtfri-masse=63,75kg

– En måned senere: vægt=75kg, fedtprocent= 9%, fedtmasse=6,75kg, fedtfri-masse=68,25kg

Personen her har altså tabt 4,5kg fedt og taget samme mængde fedtfri-masse på. Hvis personen udelukkende havde brugt vægten som måleenhed, var han/hun nok på grådens rand over en måneds spildt arbejde. Det er altså vigtigt at kende sin fedtprocent, for at vide om der sker fremgang. Fedtprocent kan bl.a. måles med en 12-punkts biosignature måling.

 

/RT

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: