Tips til sundere julearrangementer

Næsten alle sundhedshjemmesider og blogs har deres egne tips, der skal hjælpe læserne med ikke at tage på julen over. Mange tips går ud på at faste eller træne før de store måltider, men dette leder ofte bare til et større indtag når buffeten kommer frem. Denne blog er en indsamling af de fem bedste, mest praktiske og brugbare tips jeg har fundet til denne juletid. Nogle tips er nemmere at følge end andre, så det gælder om at finde et niveau man kan være med på. I sidste ende skal den dejlige juletid jo også nydes.

1) vedligehold din søvn

Det er veletableret, at for lidt søvn leder til overspisning og større trang til søde og fede madvarer. Det er derfor utrolig vigtigt at få sin søvn inden en stor julebuffet.

2) Sæt en grænse på buffetudvalget

Det er bevist, at selvom man er mæt af en fødevare, vil man hvis introduceret til en ny fødevare fortsætte spisningen. Dette er højest sansynligt en evolutionær egenskab, der har sørget for at mennesket igennem sin udvikling, har fået en blanding af næringsstoffer fra forskellige fødevarer. Desværre er denne egenskab ikke gavnlig ved en kæmpe buffet med 100 forskellige slags mad. Sæt derfor en psykisk grænse på mængden af forskellige fødevarer du må indtage.

3) Spis protein før de søde lækkerier

Protein indfører en større mæthedsfornemmelse end fedt og kulhydrater og har svært ved at blive lagret som fedt. På denne måde vil en stor omgang kød til hovedretten, hjælpe med at mindske dit indtag af lækkerier til dessert.

4) Undgå lektiner

Lektiner fjerner det beskyttende lag af mukosa i maven, hvilket giver fri adgang for bakterier fra julebuffeterne. Lektiner findes specielt i gryn og bælgfrugter, så hvis du vil klare den julen over uden sygdom, kan det være en idé at gå udenom kagerne og vælge en anden form for dessert.

5) Undgå sukker så vidt muligt

Sukker konkurrerer med anti-oxidanter om optagelse i cellerne og nedsætter funktionen af dit immunsystem. Store udsving i blodsukkeret er giftigt for cellerne, specielt hjernecellerne, så det mindste du kan gøre, er at sørge for at få en god omgang fiber sammen med sukkeret. Spis nogle nødder eller grøntsager med desserten, hvis du da insisterer på at spise dessert.

 

/Rasmus Thomsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: