Paradoxer…eller?

Paradox mig her og paradox mig der. Der bliver alt for ofte nævnt paradoxer når det har med kost og sundhed at gøre, men folk glemmer en af de grundlæggende regler i biologi: “Der findes ingen paradoxer i biologi, kun manglende forståelse”. Lad os se på nogle af de populære “paradoxer” indenfor ernæringsverdenen og afgøre om de i virkeligheden burde kaldes paradoxer.

Det franske paradox: Franskmænd har en lav risiko for hjerte-kar sygdom, selvom de generelt har et højt indtag af mættet fedt. Det er totalt absurd, at dette kaldes et paradox, her er hvorfor: mættet fedt er det foretrukne brændstof til hjertet, mættet fedt mindsker niveauerne af lipoprotein a, mættet fedt styrker immunsystemet ved dets anti-mikrobielle evner. For at slutte af er her et citat fra en af forskerne fra Framingham Studiet “We found that the people who ate the most cholesterol, ate the most saturated fat, ate the most calories, weighed the least and were the most physically active”.

Det israelske paradox: Konventionel viden siger, at flerumættede fedtsyrer er sunde, men israelske jøder har en høj risiko for indtil flere livsstilssygdomme på trods af et højt indtag af flerumættede fedtsyrer. Grunden til dette ikke burde kaldes et paradox er, at deres indtag af fedt kommer fra raffinerede kornolier fyldt med omega-6 fedtsyrer der let former inflammatoriske metabolitter. Desuden oxiderer flerumættede fedtsyrer utroligt nemt, hvilket også kan være en af årsagerne til den øgede risiko for livsstilssygdomme. Der er en grund til, at flere læger er begyndt ikke at anbefale mere end 4% af det totale kalorieindtag fra flerumættede fedtsyrer.

Det spanske paradox: Det blev opdaget, at dødeligheden fra hjerteanfald i Spanien faldt med 25% for mænd og 34% for kvinder over en 24-årig periode. I denne periode skete der samtidig en drastisk reduktion i indtaget af gryn, ris og kartofler og en endnu større stigning i indtaget af oksekød, svinekød og fede mælkeprodukter. Forskere har kaldt dette et paradox og endda anbefalet at spanierne vendte tilbage til deres gamle kostvaner for at forebygge hjerteanfald. Det er selvfølgelig igen ikke et paradox, men bare endnu en bekræftigelse af at en kost bestående af en god del protein og fedt fra gode kilder er bedst for de fleste. Eller at kulhydrater eller andre ting i gryn, ris og kartofler ikke er optimalt.

Der kan nævnes mange flere såkaldte paradoxer hvor resultaterne af studier går imod konventionel viden, herunder det svenske paradox og det schweiziske paradox. Istedet for at indse at der ofte bare mangler forståelse for emnerne, kaldes resultaterne af studier bare for paradoxer. Resultaterne skubbes til side, da diætister og læger verden over jo er sikre på at det de har anbefalet de sidste mange år er det rigtige. Sjovt nok giver alle paradoxerne mening, hvis man sætter dem i et evolutionært perspektiv.

/Rasmus Thomsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: