Interview med Thomas Rode

Thomas Rode er kendt fra både tv, diverse blade og i træningsverdenen. Jeg har taget en snak med ham om hans liv, hans træning og hans passion for Paleo kost.

Fortæl lidt om dig selv. Hvem er du og hvad laver du til daglig?

Jeg lyder det borgerlige navn Thomas Rode Andersen er 43 år gammel, nygift med en fantastisk ung men meget moden kvinde med hvem jeg deler nedenstående opfattelse af kost, livsstil og træning , far til to lømler på hhv 9 og 11 år. Direktør og Køkkenchef på Kong Hans Kælder på 16 år , forfatter, medforfatter, konsulent, leverandør til landets aviser, dagblade og magasiner af artikler om alt fra træning over rejer til mad og livsstil.

Ordet Paleo? Hvad er din tilgang til Paleo?
Paleo eller Palæo refererer til den palæolitiske tidsalder eller tidlige jæger stenalder, hvor mennesket levede om det er designet til. Fra den dag vi satte os ned på vores flde røv og fandt ud af at det var meget lettere at proppe frø i jorden og sætte sig til at vente op at noget groede op, gik det den anden vej. Befolknings tilvæksten eksploderede og vi degenererede. Jeg startede selv med og kører stadigt en tillempet palæo livsstil i forbindelse med at jeg begyndte at træne = efterligne det livsmønster vore forfædre havde, i troen på at vi fra naturens side er bygget til at leve af de fødevarer der var for hånden den gang. Vi er stort set genetisk uforandrede siden den gang, hvilket et eller andet sted må betyde at vore kroppe har brug for det samme input som den gang, ligesom kroppens output også må ligne det den er designet til at yde. Jeg er desværre ikke den store studie haj og har set i det lys ikke læst voldsomt meget om emnet, men sætter min lid til min sunde fornuft, samt naturligvis de information er jeg tilegner mig på f.eks Paleo Danmark gruppen på facebook, hvor der dagligt smides uhyggeligt mange nyttige facts og informationer op. Derudover har jeg baseret min grundviden på bøgerne The Paleo Solution af Rob Wolf og The Primal Blueprint af Mark Sisson, ligesom Læge Bjarne Stigsby som er tovholder på et fælles bogprojekt som udkommer her i løbet af foråret, er en vigtig sparrings partner.

Hvordan træner du og hvorfor?  
At sige at jeg er crossfitter er nok en overdrivelse, selvom jeg ofte laver CF workouts, dagligt læser uploads fra CF HQ og i det hele taget følger med i hvad der sker på scenen. Jeg tror mere at Crossfit har været en katalyserende faktor for mig og en ekstrem givtig og eksplosiv en af slagsen om end konceptet også har sine åbenlyse ”flaws”. Der er nok ingen tvivl om at CF er den allermest effektive trænings form i relation til eksplosiv progression. Der er smæk for skillingen fra allerførste færd, lige som den positive synergi der opstår når man pludselig får indsigt i det bedste fra 10 forskellige sportsgrene stoppet ind i kadaveret, tillige med at man finder ud af at man har muskler og kapacitet, man ikke anede man havde iboende. Jeg selv oplevede en nærmest euforisk progression som katalyserede en helt fantastisk personlig udvikling som jeg betale mange, mange penge for at opleve igen. I dag bruger jeg de ting jeg har lært gennem crossfitten til at planlægge mit eget trænings regime. Det er en skøn, skøn sammenblanding af alt fra at kravle på trapper, løb i terræn, kettlebell arbejde, de klassiske atletik discipliner, cirkel træning, lange, drøje styrketrænings pas, allehånde kropsvægt øvelser og her i efteråret; intens klassisk Olympisk Vægtløftning. Det bliver for mit vedkommende til 4 – 6 trænings pas, som oftest af ca 2 timers varighed. Jeg elsker alsidigheden, både i trænings formen, men også i valg af lokalitet. Ofte er det i forskellige gyms som Bryggens Crossfit, Captains Gym, Butchers lab & Garage men lige så ofte på terrassen i sommerhuset hvor jeg har en del grej, udenfor på stranden eller Københavns parker og i særdeleshed rundt omkring i verden på rejser.

Vi har hørt rygter om du er ved at åbne en spændende Paleo Fastfood restaurente – Vil du løfte sløret for lidt om projektet?
Danmarks første Stenalder Fast Food Restaurant PALÆO med undersloganet Primal Gastronomi åbner i løbet af februar, med allerbedste beliggenhed i de nye Torvehaller, på Israels Plads i København. Her vil man komme til at købe Fast Food mad som vore kroppe rent faktisk har godt af og som man bliver mæt af. Man vil kunne fouragere, spise, eller tage mad med hjem. Maden vil være inspireret af nogle af Fast Food klassikerne, men vil være så lidt forarbejde som muligt og baseret på lødige råvarer uden stivelse, sukker og tilsætningsstoffer. Vi vil forsøge at finde de bedste lokale råvarer, i vid udstrækning økologiske, men er naturligvis også afhængige af at det bliver til priser som er tilnærmelsesvis konkurrence dygtige. Det bliver ikke tale om et ”Lille Kong Hans” og det bliver ikke mig der kommer til at stå og lave Meatza’s, men hvis vore drømme og ambitioner holder, bliver Danmark forhåbentligt et bedre og sundere sted at være med Palæo barer i enhver by, med respekt for sig selv. Vi har alle krav på ordentlig mad, også når vi er på farten. Prøv en gang at tænk dig alle de mennesker der konstant er på farten i deres erhverv, eller til og fra det. Du kan ikke få noget der indeholder noget fornuftigt når du er ude at rejse, og på et eller andet tidsspunkt bliver det bare for trist med en pose nødder og et hårdkogt æg fra håndtasken. Jeg tror, om ikke andet fra de ufattelig mange mails og FB beskeder der dagligt ryger ind, at mange, mange danskere er mere end klar til at der skal ske noget. Vi er i mange år blevet holdt for nar mht. hvad der er godt for os og hvad der ikke er godt. For langt den største del af befolkningen forholder det sig desværre sådan at flere og flere bliver overvægtige, syge, allergikere eller det der er værre med betragtelig livsforringelse til følge og i min verden kan det fandme være nok. Nok skal vi leve og nyde at vi trods alt på mange måder er et velfærdssamfund, men det bør ikke komme til udtryk ved at fylde os med lort fra morgen til aften, bare fordi vi kan og har råd til det. Vi har stort set alle sammen et enormt potentiale, men alt for få lader det komme til udtryk og tager hånd om at få det allerbedste ud af det ene liv vi har fået skænket.

Slutteligt – Hvem har betydet mest for dig omkring træning og kost?
Udover mit meget store netværk i træningsmiljøet er det uden tvivl min hustru der har være den drivende kraft. Når man er så svine heldig at en smuk, stærk og klog kvinde der er 14 år yngre falder for en, så man pligt til at gøre alt hvad man kan for at holde sig på toppen og det føler jeg i den grad at jeg er. Takket være hende, træningen og kosten klapper jeg aldrig sammen, eller stresser over alle de umådelig mange opgaver jeg har hver dag, men kun over de mennesker der ikke rykker og leverer det de skal for at jeg kan komme videre.

Jeg takker Thomas Rode for de fine uddybende svar og ønsker ham alt held og lykke med hans nye fastfood restaurente, jeg med sikkerhed vil besøge.

/CJ

2 Responses to Interview med Thomas Rode

  1. man siger:

    Han formulerer sig kompliceret og jeg syns det er svært at forstå hvad han sige,r skriv det om så man ikke skal sidde og bruge ekstra energi på at forstå alle hans abstrakte vendinger !

    • Emil siger:

      Hvis du synes det er for kompliceret, så må du vel tage en tur på skolebænken og blive klogere så du kan forstå hvad der bliver formidlet til dig. Mvh Emil

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: