10 grunde til at spise mere mættet fedt!

Alt for længe har vi fået at vide at mættet fedt er farligt og stopper vores blodårer til ligesom hvis man fylder køkkenvasken op med baconfedt eller smør. Mættet fedt er alt for længe blevet dæmoniseret til fordel for de ‘lette’ umættede fedtsyrer fra kornolier, der i virkeligheden er meget farligere. Her er 10 hurtige grunde til at spise mere mættet fedt, eller som minimum ikke ekskludere det fra kosten.

 

1) En større meta-analyse af 21 studier inkluderende næsten 350.000 folk konkluderede at der intet sammenhæng er mellem indtag af mættet fedt og risiko for hjertekarsygdom eller kredsløbssygdomme.

2) Butyric acid (smørsyre) er en kortkædet mættet fedtsyre der findes i smør, men som også opstår når tarmbakterierne fermenterer fibre. Denne fedtsyre er anti-inflammatorisk og hjælper med at fodre tarmcellerne og holde dem sunde.

3) 50% af fedtet i dine cellemembraner er mættet fedt, hvilket give membranerne den fornødne integritet og stabilitet til at fungere.

4) Mættet fedt sænker niveauerne af lipoprotein a, en reel risikofaktor for hjertkarsygdom.

5) Visse kort- og mediumkædede mættede fedtsyrer har anti-mikrobielle egenskaber, hvilket hjælper kroppen med at bekæmpe skadelige mikroorganismer.

6) Mættet fedt styrker immunsystemet.

7) Mættet fedt er hjertets foretrukne brændstof.

8) Mættet fedt kan øge testosteronniveauet hos mænd.

9) Kilder til mættet fedt er ofte kilder til vigtige fedtopløselige vitaminer, specielt vitamin K, A og E.

10) Mættet fedt er vigtigt for opbygningen af sundere knogler.

 

 

Kilder:

http://www.ajcn.org/content/early/2010/01/13/ajcn.2009.27725.abstract

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16225487

http://jap.physiology.org/content/82/1/49.full

http://www.westonaprice.org/know-your-fats/skinny-on-fats

 

Reklamer

Tip – mørk chokolade til vægttab?!

“Spis mørk chokolade og tab dig!” Det lyder næsten for godt til at være sandt, men der kan være noget om sagen ifølge flere studier. Mørk chokolade indeholder nemlig en speciel type polyphenoler der kan øge insulinfølsomheden og sænke blodtrykket. En større meta analyse af 42 studier konkluderede at mørk chokolade har signifikante reducerende effekter på både insulinresistens samt diastolisk- og systolisk blodtryk. Dette betyder dog ikke, at man i praksis kan leve af mørk chokolade og tro at man er sund, men at mørk chokolade nok er det bedste valg der findes når fristen til noget sødt skal stilles.

Hvilken slags og hvor mørk?

Da mælkeproteiner binder phenolerne i den mørke chokolade og gør dem ubrugelige skal det være en mælkefri chokolade. Chokoladen skal også helst være glutenfri for at kunne nydes med god samvittighed. Derudover kan man sige jo mørkere jo bedre, da sukker også konkurrerer med phenolerne om optagelse. 70% er et godt sted at starte, men ellers kig efter en chokolade med et kakaoindhold på 85% eller over og nyd med måde.

http://www.ajcn.org/content/95/3/740.abstract

For gammel til træning?

Alder er bare et tal, siger nogle, imens andre sidder på deres flade (fede) og drømmer om dengang de var unge og friske. For mig er der ingen tvivl, man er kun så gammel som man gør sig til. Selvfølgelig bliver man hurtig gammel og slidt, hvis man sover 5-6 timer hver nat, spiser junkfood (brød, korn, sukker inkluderet) og dropper træningen. Sagen er til gengæld en helt anden hvis man sørger for at holde træningen og den sunde kost ved lige. For jer der mangler lidt inspiration se da med her.

 

En 86-årig kvinde brillierer til gymnastikturnering for ældre.

Det samme gør denne 63-årige japaner

Clarence bass flasher som 70-årig en form der gør de fleste 20-årige misundelige

Art Devany ligeså i en alder af 72 år

Mark Sisson flasher også en ok form i en alder af 55

 

Hvad har disse folk så til fælles? De har alle vedligeholdt deres træning uden undskyldninger om alder. Desuden er både Mark Sisson og Art Devany fortalere for en stenalderkost. Clarence Bass går også op i at spise uforarbejdet kost, dog med gryn. Disse folk er ikke unikke eksempler, men tværtimod eksempler på noget jeg tror de fleste kan opnå med livslang dedikation til deres sundhed og træning. Sundhed er ikke en 8-ugers kur, det er en livsstil.