10 grunde til at spise mere mættet fedt!

Alt for længe har vi fået at vide at mættet fedt er farligt og stopper vores blodårer til ligesom hvis man fylder køkkenvasken op med baconfedt eller smør. Mættet fedt er alt for længe blevet dæmoniseret til fordel for de ‘lette’ umættede fedtsyrer fra kornolier, der i virkeligheden er meget farligere. Her er 10 hurtige grunde til at spise mere mættet fedt, eller som minimum ikke ekskludere det fra kosten.

 

1) En større meta-analyse af 21 studier inkluderende næsten 350.000 folk konkluderede at der intet sammenhæng er mellem indtag af mættet fedt og risiko for hjertekarsygdom eller kredsløbssygdomme.

2) Butyric acid (smørsyre) er en kortkædet mættet fedtsyre der findes i smør, men som også opstår når tarmbakterierne fermenterer fibre. Denne fedtsyre er anti-inflammatorisk og hjælper med at fodre tarmcellerne og holde dem sunde.

3) 50% af fedtet i dine cellemembraner er mættet fedt, hvilket give membranerne den fornødne integritet og stabilitet til at fungere.

4) Mættet fedt sænker niveauerne af lipoprotein a, en reel risikofaktor for hjertkarsygdom.

5) Visse kort- og mediumkædede mættede fedtsyrer har anti-mikrobielle egenskaber, hvilket hjælper kroppen med at bekæmpe skadelige mikroorganismer.

6) Mættet fedt styrker immunsystemet.

7) Mættet fedt er hjertets foretrukne brændstof.

8) Mættet fedt kan øge testosteronniveauet hos mænd.

9) Kilder til mættet fedt er ofte kilder til vigtige fedtopløselige vitaminer, specielt vitamin K, A og E.

10) Mættet fedt er vigtigt for opbygningen af sundere knogler.

 

 

Kilder:

http://www.ajcn.org/content/early/2010/01/13/ajcn.2009.27725.abstract

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16225487

http://jap.physiology.org/content/82/1/49.full

http://www.westonaprice.org/know-your-fats/skinny-on-fats

 

Reklamer

Tip – mørk chokolade til vægttab?!

“Spis mørk chokolade og tab dig!” Det lyder næsten for godt til at være sandt, men der kan være noget om sagen ifølge flere studier. Mørk chokolade indeholder nemlig en speciel type polyphenoler der kan øge insulinfølsomheden og sænke blodtrykket. En større meta analyse af 42 studier konkluderede at mørk chokolade har signifikante reducerende effekter på både insulinresistens samt diastolisk- og systolisk blodtryk. Dette betyder dog ikke, at man i praksis kan leve af mørk chokolade og tro at man er sund, men at mørk chokolade nok er det bedste valg der findes når fristen til noget sødt skal stilles.

Hvilken slags og hvor mørk?

Da mælkeproteiner binder phenolerne i den mørke chokolade og gør dem ubrugelige skal det være en mælkefri chokolade. Chokoladen skal også helst være glutenfri for at kunne nydes med god samvittighed. Derudover kan man sige jo mørkere jo bedre, da sukker også konkurrerer med phenolerne om optagelse. 70% er et godt sted at starte, men ellers kig efter en chokolade med et kakaoindhold på 85% eller over og nyd med måde.

http://www.ajcn.org/content/95/3/740.abstract

For gammel til træning?

Alder er bare et tal, siger nogle, imens andre sidder på deres flade (fede) og drømmer om dengang de var unge og friske. For mig er der ingen tvivl, man er kun så gammel som man gør sig til. Selvfølgelig bliver man hurtig gammel og slidt, hvis man sover 5-6 timer hver nat, spiser junkfood (brød, korn, sukker inkluderet) og dropper træningen. Sagen er til gengæld en helt anden hvis man sørger for at holde træningen og den sunde kost ved lige. For jer der mangler lidt inspiration se da med her.

 

En 86-årig kvinde brillierer til gymnastikturnering for ældre.

Det samme gør denne 63-årige japaner

Clarence bass flasher som 70-årig en form der gør de fleste 20-årige misundelige

Art Devany ligeså i en alder af 72 år

Mark Sisson flasher også en ok form i en alder af 55

 

Hvad har disse folk så til fælles? De har alle vedligeholdt deres træning uden undskyldninger om alder. Desuden er både Mark Sisson og Art Devany fortalere for en stenalderkost. Clarence Bass går også op i at spise uforarbejdet kost, dog med gryn. Disse folk er ikke unikke eksempler, men tværtimod eksempler på noget jeg tror de fleste kan opnå med livslang dedikation til deres sundhed og træning. Sundhed er ikke en 8-ugers kur, det er en livsstil.

Er paleo svaret?

Dette er spørgsmålet til det kommende “Paleo-summit” hvor de ledende forfattere og forskere indenfor paleo verdenen, teamer up med nogle af de førende ‘funktionelle’ læger til et 8-dages online foredrag. Hvadenten man er for eller imod paleo, vil dette uden tvivl være nogle lærerige præsentationer, som alle med interesse for kost og sundhed bør se. Det bedste af det hele er, at det er gratis, så længe du tilmelder dig inden 26. februar. For mere information se nedenstående hjemmeside.

http://www.paleosummit.com/

Undgår du kolesterol?

Hvis du også hører til gruppen af folk der for alt i verden undgår kolesterol og måske tilmed tager statiner for at sænke dit kolesteroltal, vil jeg anbefale du læser med.  Kolesterol har mange vigtige funktioner i kroppen og det viser sig, at det er mere vigtigt at have den rigtige type kolesterol, end det er at undgå alt kolesterol. Her kommer tre gode grunde til ikke at sænke sit kolesteroltal for meget.

 

1) For lavt kolesteroltal øger chancen for at dø! Her er et citat fra et studie med 8000 personer omhandlende kolesteroltal og risiko for dødsfald:

“Long-term persistence of low cholesterol concentration actually increases the risk of death. Thus, the earlier the patients start to have lower cholesterol concentrations, the greater the risk of death.” (1)

Og her et fra et Japansk studie med 47000 personer.

“The highest death rate observed was among those with lowest cholesterol (under 160mg/dl); lowest death rate observed was with those whose cholesterol was between 200-259mg/dl” (2)

Det er altså tydeligt at et for lavt kolesteroltal kan være mindst lige så farligt som forhøjet kolesteroltal.

2) Steroid hormonerne syntesiteres fra kolesterol. Det at sænke sit indtag af kolesterol kan lede til mangel på mandlige hormoner, hvilket er et stigende problem, især for mænd over 40. Kunne dette mon være pga. anti-kolesterol kampagnerne?

3) Sagde jeg tre grunde? Kolesterol er vigtigere end hvad tre grunde kan retfærdiggøre!

  • Kolesterol er vigtig for dannelse af myelin, som er fedtvævet omkring nervebanerne.
  • Kolesterol er vigtig for fordøjelse og optag af de fedtopløselige vitaminer A,D,E og K
  • Kolesterol øger stabiliteten af alle cellerne i kroppen
  • Kolesterol skal bruges for at lave D-vitamin (et vitamin stort set alle Danskere er i mangel af)
  • Kolesterol er kroppens “lim”. Hvis der sker skader rundt omkring i kroppen bliver kolesterol sendt ud fra leveren for at reparere skaderne. Det er DERFOR øget kolesterol korrelerer med åreforkalkninger. IKKE på grund af at kolesterol forårsager åreforkalkningerne, men på grund af at kolesterol er til stede for at reparere de skadede celler i årerne. At sænke sit kolesteroltal med statiner svarer lidt til at lade sømmet sidde i foden og tage smertestillende piller og lade som om sømmet er væk!

Nå, det var lidt kolesterol 101. I fremtidige indlæg vil jeg komme ind på hvad der egentlig udgør risikofaktorer for hjertekarsygdomme, hvilke typer kolesterol der er gode og dårlige, samt hvordan kosten kan manipuleres for at få et godt kolesteroltal. I mellemtiden kan du i ro og mag spise dine æggeblommer.

 

 

 

 

 

 

 

 

/Rasmus Thomsen

kilder:

(1) http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140673601055532/abstract

(2)http://ije.oxfordjournals.org/cgi/content/abstract/22/6/1038

Interview med Thomas Rode

Thomas Rode er kendt fra både tv, diverse blade og i træningsverdenen. Jeg har taget en snak med ham om hans liv, hans træning og hans passion for Paleo kost.

Fortæl lidt om dig selv. Hvem er du og hvad laver du til daglig?

Jeg lyder det borgerlige navn Thomas Rode Andersen er 43 år gammel, nygift med en fantastisk ung men meget moden kvinde med hvem jeg deler nedenstående opfattelse af kost, livsstil og træning , far til to lømler på hhv 9 og 11 år. Direktør og Køkkenchef på Kong Hans Kælder på 16 år , forfatter, medforfatter, konsulent, leverandør til landets aviser, dagblade og magasiner af artikler om alt fra træning over rejer til mad og livsstil.

Ordet Paleo? Hvad er din tilgang til Paleo?
Paleo eller Palæo refererer til den palæolitiske tidsalder eller tidlige jæger stenalder, hvor mennesket levede om det er designet til. Fra den dag vi satte os ned på vores flde røv og fandt ud af at det var meget lettere at proppe frø i jorden og sætte sig til at vente op at noget groede op, gik det den anden vej. Befolknings tilvæksten eksploderede og vi degenererede. Jeg startede selv med og kører stadigt en tillempet palæo livsstil i forbindelse med at jeg begyndte at træne = efterligne det livsmønster vore forfædre havde, i troen på at vi fra naturens side er bygget til at leve af de fødevarer der var for hånden den gang. Vi er stort set genetisk uforandrede siden den gang, hvilket et eller andet sted må betyde at vore kroppe har brug for det samme input som den gang, ligesom kroppens output også må ligne det den er designet til at yde. Jeg er desværre ikke den store studie haj og har set i det lys ikke læst voldsomt meget om emnet, men sætter min lid til min sunde fornuft, samt naturligvis de information er jeg tilegner mig på f.eks Paleo Danmark gruppen på facebook, hvor der dagligt smides uhyggeligt mange nyttige facts og informationer op. Derudover har jeg baseret min grundviden på bøgerne The Paleo Solution af Rob Wolf og The Primal Blueprint af Mark Sisson, ligesom Læge Bjarne Stigsby som er tovholder på et fælles bogprojekt som udkommer her i løbet af foråret, er en vigtig sparrings partner.

Hvordan træner du og hvorfor?  
At sige at jeg er crossfitter er nok en overdrivelse, selvom jeg ofte laver CF workouts, dagligt læser uploads fra CF HQ og i det hele taget følger med i hvad der sker på scenen. Jeg tror mere at Crossfit har været en katalyserende faktor for mig og en ekstrem givtig og eksplosiv en af slagsen om end konceptet også har sine åbenlyse ”flaws”. Der er nok ingen tvivl om at CF er den allermest effektive trænings form i relation til eksplosiv progression. Der er smæk for skillingen fra allerførste færd, lige som den positive synergi der opstår når man pludselig får indsigt i det bedste fra 10 forskellige sportsgrene stoppet ind i kadaveret, tillige med at man finder ud af at man har muskler og kapacitet, man ikke anede man havde iboende. Jeg selv oplevede en nærmest euforisk progression som katalyserede en helt fantastisk personlig udvikling som jeg betale mange, mange penge for at opleve igen. I dag bruger jeg de ting jeg har lært gennem crossfitten til at planlægge mit eget trænings regime. Det er en skøn, skøn sammenblanding af alt fra at kravle på trapper, løb i terræn, kettlebell arbejde, de klassiske atletik discipliner, cirkel træning, lange, drøje styrketrænings pas, allehånde kropsvægt øvelser og her i efteråret; intens klassisk Olympisk Vægtløftning. Det bliver for mit vedkommende til 4 – 6 trænings pas, som oftest af ca 2 timers varighed. Jeg elsker alsidigheden, både i trænings formen, men også i valg af lokalitet. Ofte er det i forskellige gyms som Bryggens Crossfit, Captains Gym, Butchers lab & Garage men lige så ofte på terrassen i sommerhuset hvor jeg har en del grej, udenfor på stranden eller Københavns parker og i særdeleshed rundt omkring i verden på rejser.

Vi har hørt rygter om du er ved at åbne en spændende Paleo Fastfood restaurente – Vil du løfte sløret for lidt om projektet?
Danmarks første Stenalder Fast Food Restaurant PALÆO med undersloganet Primal Gastronomi åbner i løbet af februar, med allerbedste beliggenhed i de nye Torvehaller, på Israels Plads i København. Her vil man komme til at købe Fast Food mad som vore kroppe rent faktisk har godt af og som man bliver mæt af. Man vil kunne fouragere, spise, eller tage mad med hjem. Maden vil være inspireret af nogle af Fast Food klassikerne, men vil være så lidt forarbejde som muligt og baseret på lødige råvarer uden stivelse, sukker og tilsætningsstoffer. Vi vil forsøge at finde de bedste lokale råvarer, i vid udstrækning økologiske, men er naturligvis også afhængige af at det bliver til priser som er tilnærmelsesvis konkurrence dygtige. Det bliver ikke tale om et ”Lille Kong Hans” og det bliver ikke mig der kommer til at stå og lave Meatza’s, men hvis vore drømme og ambitioner holder, bliver Danmark forhåbentligt et bedre og sundere sted at være med Palæo barer i enhver by, med respekt for sig selv. Vi har alle krav på ordentlig mad, også når vi er på farten. Prøv en gang at tænk dig alle de mennesker der konstant er på farten i deres erhverv, eller til og fra det. Du kan ikke få noget der indeholder noget fornuftigt når du er ude at rejse, og på et eller andet tidsspunkt bliver det bare for trist med en pose nødder og et hårdkogt æg fra håndtasken. Jeg tror, om ikke andet fra de ufattelig mange mails og FB beskeder der dagligt ryger ind, at mange, mange danskere er mere end klar til at der skal ske noget. Vi er i mange år blevet holdt for nar mht. hvad der er godt for os og hvad der ikke er godt. For langt den største del af befolkningen forholder det sig desværre sådan at flere og flere bliver overvægtige, syge, allergikere eller det der er værre med betragtelig livsforringelse til følge og i min verden kan det fandme være nok. Nok skal vi leve og nyde at vi trods alt på mange måder er et velfærdssamfund, men det bør ikke komme til udtryk ved at fylde os med lort fra morgen til aften, bare fordi vi kan og har råd til det. Vi har stort set alle sammen et enormt potentiale, men alt for få lader det komme til udtryk og tager hånd om at få det allerbedste ud af det ene liv vi har fået skænket.

Slutteligt – Hvem har betydet mest for dig omkring træning og kost?
Udover mit meget store netværk i træningsmiljøet er det uden tvivl min hustru der har være den drivende kraft. Når man er så svine heldig at en smuk, stærk og klog kvinde der er 14 år yngre falder for en, så man pligt til at gøre alt hvad man kan for at holde sig på toppen og det føler jeg i den grad at jeg er. Takket være hende, træningen og kosten klapper jeg aldrig sammen, eller stresser over alle de umådelig mange opgaver jeg har hver dag, men kun over de mennesker der ikke rykker og leverer det de skal for at jeg kan komme videre.

Jeg takker Thomas Rode for de fine uddybende svar og ønsker ham alt held og lykke med hans nye fastfood restaurente, jeg med sikkerhed vil besøge.

/CJ

Koffein – Energizer

Kaffebusken Coffea arabice stammer oprindeligt fra Etiopien. Kaffebønner har formentlig gennem årtusinder vøret spist som opkvikkende middel. I Arabien og Persien begyndte man i 1200-tallet at drikke kaffe, man ristede kaffebønner og hældte kogende vand på. I 1700-tallet åbnede mange kaffehuse i Europa, også i Danmark.

Nedenfor ses en kaffebusk:

 

 

 

 

 

 

Ved ristning af bønnerne sprænges cellevæggene, og der dannes en række aromastoffer som giver den færdige kaffe den karaktimatiske duft og smag. Blandt kaffens forskellige stoffer er det vigtigste koffein. Det er et opkvikkende, fedtforbrændende alkaloid, som også findes i kakao, te og cola, om end i mindre mængde. Alkaloider er ringformede molekyler som indeholder kvaælstof. Koffein er et af de mest udbredte nydelsesmidler i verden.

Når man drikker kaffe, går der 45 min. før alt koffeinet er optaget i blodet. Optagelsen starter i mavesækken, men sker især i tyndtarmen. Halveringstiden for koffein i blodplasmaet er 2,5 til 4,5 timer. Nedbrydningen af koffein foregår hurtigere når man ryger. Personer som normalt indtager meget koffein kan opleve abstinenser hvis de ikke kan få deres kaffe, ligesom de oplever at for store mængder skaber uro i kroppen.

Koffein har i mange år været kendt som et stimulerende middel med hurtigt indsættende og opkvikkende effekt. Det er dog først i de sidste årtier, at egentlig forskning har kunnet vise, at koffein øger vores udholdenhed bl.a. i forbindelse med sportspræstationer. Hvorfor koffein har en præstationsfremmende effekt er der flere teorier om. Den klassiske forklaring er at koffein øger fedtforbrændingen, hvilket sparer på musklernes glykogendepoter, som derved forsinker træthedsudviklingen.

Hvis du trykker på linket nedfor kommer du til den danske webshop bodylab som sælger koffein/energizer. Et kosttilskud for dig som ønsker forøget forbrænding og ekstra energi under træningen.