10 grunde til at spise mere mættet fedt!

Alt for længe har vi fået at vide at mættet fedt er farligt og stopper vores blodårer til ligesom hvis man fylder køkkenvasken op med baconfedt eller smør. Mættet fedt er alt for længe blevet dæmoniseret til fordel for de ‘lette’ umættede fedtsyrer fra kornolier, der i virkeligheden er meget farligere. Her er 10 hurtige grunde til at spise mere mættet fedt, eller som minimum ikke ekskludere det fra kosten.

 

1) En større meta-analyse af 21 studier inkluderende næsten 350.000 folk konkluderede at der intet sammenhæng er mellem indtag af mættet fedt og risiko for hjertekarsygdom eller kredsløbssygdomme.

2) Butyric acid (smørsyre) er en kortkædet mættet fedtsyre der findes i smør, men som også opstår når tarmbakterierne fermenterer fibre. Denne fedtsyre er anti-inflammatorisk og hjælper med at fodre tarmcellerne og holde dem sunde.

3) 50% af fedtet i dine cellemembraner er mættet fedt, hvilket give membranerne den fornødne integritet og stabilitet til at fungere.

4) Mættet fedt sænker niveauerne af lipoprotein a, en reel risikofaktor for hjertkarsygdom.

5) Visse kort- og mediumkædede mættede fedtsyrer har anti-mikrobielle egenskaber, hvilket hjælper kroppen med at bekæmpe skadelige mikroorganismer.

6) Mættet fedt styrker immunsystemet.

7) Mættet fedt er hjertets foretrukne brændstof.

8) Mættet fedt kan øge testosteronniveauet hos mænd.

9) Kilder til mættet fedt er ofte kilder til vigtige fedtopløselige vitaminer, specielt vitamin K, A og E.

10) Mættet fedt er vigtigt for opbygningen af sundere knogler.

 

 

Kilder:

http://www.ajcn.org/content/early/2010/01/13/ajcn.2009.27725.abstract

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16225487

http://jap.physiology.org/content/82/1/49.full

http://www.westonaprice.org/know-your-fats/skinny-on-fats

 

Reklamer

Tip – mørk chokolade til vægttab?!

“Spis mørk chokolade og tab dig!” Det lyder næsten for godt til at være sandt, men der kan være noget om sagen ifølge flere studier. Mørk chokolade indeholder nemlig en speciel type polyphenoler der kan øge insulinfølsomheden og sænke blodtrykket. En større meta analyse af 42 studier konkluderede at mørk chokolade har signifikante reducerende effekter på både insulinresistens samt diastolisk- og systolisk blodtryk. Dette betyder dog ikke, at man i praksis kan leve af mørk chokolade og tro at man er sund, men at mørk chokolade nok er det bedste valg der findes når fristen til noget sødt skal stilles.

Hvilken slags og hvor mørk?

Da mælkeproteiner binder phenolerne i den mørke chokolade og gør dem ubrugelige skal det være en mælkefri chokolade. Chokoladen skal også helst være glutenfri for at kunne nydes med god samvittighed. Derudover kan man sige jo mørkere jo bedre, da sukker også konkurrerer med phenolerne om optagelse. 70% er et godt sted at starte, men ellers kig efter en chokolade med et kakaoindhold på 85% eller over og nyd med måde.

http://www.ajcn.org/content/95/3/740.abstract

For gammel til træning?

Alder er bare et tal, siger nogle, imens andre sidder på deres flade (fede) og drømmer om dengang de var unge og friske. For mig er der ingen tvivl, man er kun så gammel som man gør sig til. Selvfølgelig bliver man hurtig gammel og slidt, hvis man sover 5-6 timer hver nat, spiser junkfood (brød, korn, sukker inkluderet) og dropper træningen. Sagen er til gengæld en helt anden hvis man sørger for at holde træningen og den sunde kost ved lige. For jer der mangler lidt inspiration se da med her.

 

En 86-årig kvinde brillierer til gymnastikturnering for ældre.

Det samme gør denne 63-årige japaner

Clarence bass flasher som 70-årig en form der gør de fleste 20-årige misundelige

Art Devany ligeså i en alder af 72 år

Mark Sisson flasher også en ok form i en alder af 55

 

Hvad har disse folk så til fælles? De har alle vedligeholdt deres træning uden undskyldninger om alder. Desuden er både Mark Sisson og Art Devany fortalere for en stenalderkost. Clarence Bass går også op i at spise uforarbejdet kost, dog med gryn. Disse folk er ikke unikke eksempler, men tværtimod eksempler på noget jeg tror de fleste kan opnå med livslang dedikation til deres sundhed og træning. Sundhed er ikke en 8-ugers kur, det er en livsstil.

Er paleo svaret?

Dette er spørgsmålet til det kommende “Paleo-summit” hvor de ledende forfattere og forskere indenfor paleo verdenen, teamer up med nogle af de førende ‘funktionelle’ læger til et 8-dages online foredrag. Hvadenten man er for eller imod paleo, vil dette uden tvivl være nogle lærerige præsentationer, som alle med interesse for kost og sundhed bør se. Det bedste af det hele er, at det er gratis, så længe du tilmelder dig inden 26. februar. For mere information se nedenstående hjemmeside.

http://www.paleosummit.com/

Kursusberetning fra PICP 2 -dag 1

Klokken er 07:20 engelsk tid og jeg vågner frisk og veludhvilet ti minutter før alarmen ringer. Jeg bor på et lille værelse på 3. sal af et bed n’ breakfast hotel ejet af to arabiske gutter med glasøje, turban og skæg. Flinke fyre. Nå, morgenmad var der ikke noget af, udover nogle nødder jeg havde tilovers fra dagen før. Jeg fik hurtigt gjort mig klar og gik mod centeret som skulle ligge ca 20-30 minutters gang fra hotellet. Efter lidt søgen og spejden i ægte turist stil fandt jeg Winninghealthsolutions, et mindre, men veludstyret, hardcore center med 3 squat racks, alt i fatbar udstyr, samt en turf til strongman træning, prowler osv. Jeg var mødt tidligt op for at nå min egen træning inden kurset begyndte og selvom den ene medarbejder der var til stede ikke var glad for det, gav han mig lov til at træne. Front lever, planches samt ekstern rotation og skapular retraktion stod på menuen. Fyren der var til stede vidste ikke hvordan dankort maskinen virkede, så jeg kunne ikke få fat i en shake som jeg ellers havde håbet.

Kl 10 begyndte kurset med instruktørerne Derek Woodske og Mary-Pier Gaudet. 20 stykker var samlede alle for at blive fyldt til randen med mere viden end de kunne rumme. Dagen startede med gennemgang af diverse tests til at spotte ubalancer/svagheder i underkroppen. Der bliver brugt fire forskellige tests, som jeg desværre ikke kan gå nærmere i detaljer med. Derefter blev variationer af unilateralt benarbejde stepups/splitsquats og lunges gennemgået, efterfulgt af baglårs træning altid med fokus på personens individuelle svagheder. Som Derek sagde: ‘Der er 1000 måder at blive stærk på og det at blive stærk er i sig selv ikke svært. Det der er svært, er at blive stærk, uden at gå på kompromis med sit atletiske potentiale og specielt skadespotentiale.’

I middagspausen fandt jeg i supermarkedet ENDELIG en god omgang mad. Kalkunfilet, blåbær, hindbær og en pose spinat. Så var paleo-tanken fyldt op til eftermiddagens træning. Det var en hård omgang high rep bentræning, noget mine små gymnastikben ikke er vandt til og på ingen måde var glade for. Perfekt at blive sat igennem træninger på kurset, som man senere udsætter sine kunder for. Der sættes i Poliquin-regi stor fokus på at trænerne selv kan ‘walk the walk’ og ikke bare foreskrive træninger. Efter træningen blev en femte metode til underkrops screening forevist, således at vi imorgen er klar til at øve på den test lige fra morgenen.

Der var i løbet af dagen flere spørgetimer med instruktørerne, hvilket i sig selv gav næsten ligeså stor værdi som selve den planlagte undervisning. Guldkorn omkring kost og kosttilskud til heling af bindevævs og muskelskader, samt tips og tricks til smidighedsproblemer, træning med mere fløj rundt i lokalet så kuglepennen sjældent fik tid til at forlade papiret. Efter kurset kunne man, hvis man var kommet sig over gangproblemerne fra træningen, være med til stærkmandstræning i centeret. Jeg spurgte om jeg kunne lave noget træning selv, da jeg ville fortsætte min egen styrketræning, men dette var desværre ikke muligt. Træning imorgen før kurset ville heller ikke være muligt, men så er det altid noget der er plads til at stå lidt på hænder på hotelværelset. Jeg sluttede dagen af med at købe endnu en omgang kalkun, frugt og grønt og gik så tilbage til “hotellet”.

 

P.S. ingen kommentarer på grammatik eller brug af nutid/datid, tak 😉

 

Mere energi med udendørs træning!

Vil du også have et øget energiniveau, større følelse af velbehag og mindre stress? Så er motion i naturen måske noget for dig.

Noget jeg har aldrig har forstået, er folk der udelukkende går i motionscenter for at bruge løbebånd, motionscykel eller lignende udstyr. Det er selvfølgelig fint, hvis det betyder at folk får lavet noget, men en gratis tur udenfor har altid tiltalt mig mere, selv om vinteren. Hvis du også er en af dem der dyrker motion udenfor, er her nogle gode nyheder. Udover at få et naturligt skud d-vitamin og undgå de elektromagnetiske felter fra udstyr til kredsløbstræning, er der tilsyndeladende andre fordele ved at træne udenfor.

Det er vel etableret, at der er en slags forbindelse mellem os mennesker og naturen. Vi har altså gennem evolution udviklet et forhold til naturen, som vi ikke kan ’løbe’ fra. Netop på grund af dette forhold kan motion i naturen være mere gavnlig end motion indendørs. Sammenlignet med motion indendørs, korrelerer motion udendørs med en større følelse af velbehag, øget energiniveau og tilfredsstillelse, samt mindre stress. Jeg tror nu heller ikke mange kan eller vil argumentere imod, at en gåtur ved vandet eller i skoven er mere afslappende end en gåtur på løbebåndet, men det er interessant at se videnskaben viser det samme. Husk det næste gange du er på vej til, at tage bilen til træningscenteret for at ’gå en tur’.

 

 

 

 

 

 

 

 

http://www.sciencedaily.com/releases/2011/02/110204130607.htm

Kvinder og træning igennem tiden 2/3

Ud fra mine interviews af træningseksperter kan man konkludere, at kvinder stadig er meget glade for holdtræning, men overordnet kan man se at de begynder at være mere interesserede i hårdere træningsformer. Det er træningsformer, som ellers førhen har været forbeholdt mænd og de har eksisteret i mange år. Så der er sket nogle ændringer i nærmiljøet omkring kvinderne og fitnessbranchen, der gør at der sker en udvikling på dette område. Økonomisk har kvinderne haft et mindre rådighedsbeløb under finanskrisen, men det har ikke afholdt dem fra at gå til fitness. Man ser dermed at fitnessbranchen har klaret sig rigtig godt på trods af krisen. Fitnessbranchen markedsfører sig hårdt på kvinderne, og lovene omkring dette tillader, at de bruger opsigtsvækkende elementer som nøgne kvinder i reklamerne. De sociokulturelle forhold i samfundet går sig meget gældende her, og tidens individuelle kvinder bruger fitness som et selvrealiserende element. Det er ikke længere acceptabelt, at lade sin krop gå i forfald – man skal tage ansvar for sin krop og sin sundhed. Teknologien gør, at vi ikke længere har fitnesscenteret længere væk end på vores Smartphone, med Apps kan kvinderne hurtigt booke en holdtime, når der er en ledig stund i kalenderen. Man kan ikke komme udenom, at kvinderne for alvor har taget holdtræningen til sig. Ifølge ”The Experince Realms” har holdtræningen de fire områder i en oplevelse, som der skal være til stede for en succes. Det er Underholdning, Uddannelse, Æstetik og Eskapisme. Især Uddannelse og Eskapisme er to store faktorer på holdtræningen.

En af årsagerne til kvinderne nyfundne interesse i den hårdere træning kan ligge i den nye trend, der kører på de sociale medier. ”Strong is the new skinny” bliver postet af vores venner, som vi har tillid til. Kvinderne får at vide, at det ikke længere er ”in” at ligne en mager topmodel.

Kropsideal

Kropsidealet for kvinder har ændret sig mange gange i tidernes løb, og i vores moderne verden påvirker direkte, hvordan kvinderne træner i fitnesscenteret. Kvinderne har båret det snævre korset, bundet puder fast til bagdelen, strukket halsen ud med kæder og forstørret underlæben med tallerkener, alt sammen for at opnå et skønhedsideal. I vores tid sveder vi i fitnesscenteret, for at forme vores krop efter nutidens kropsideal.

”Kropslige idealforestillinger er noget, der udvikler sig i opposition til det ’normale udseende’.” – Kasper Lund Kirkegaard

Kvinder er ikke muskuløse af natur, det er noget, der skal trænes hårdt og svedes for. Hvilket kan være årsagen til denne nye trend. Det normale er ikke ”in”, man skal gerne skille sig ud fra mængden og det gør man ved at være veltrænet. Generationen af unge kvinder i dag vil gerne dyrke sig selv, og alt handler om selvrealisering. Fitnesstræning bliver derfor et redskab i selvrealiseringen ved drømmen, om at opnå det kropslige skønhedsideal. Det lykkedes dog ikke for de fleste. Så længe fitnessbranchen markedsfører sig på sammenkædningen af det smukke og det sunde, vil der være kvinder, der vil efterstræbe det.

/Birgitte Møller Larsen